DSU har fået en Handicappolitik

Som resultat af DSUs samarbejde med DSI-U har vi ved sidste styrelsesmøde vedtaget en handicappolitik for DSU. Dermed er vi frontløbere i forhold til at engagere handicappede unge i den demokratiske proces.

Jeg mener vi i Danmark har en række demokratiske problemer. Ét af dem er helt sikkert på handicapområdet, hvor det er virkelig besværligt for mennesker med handicap at deltage i vores demokrati og nærmest umuligt at få lov til at være aktive i de politiske partier. Det betyder at handicappede mennesker reelt er sat uden for indflydelsesmulighed for hvem vi opstiller til valgene. Det drejer sig reelt om 10%. Forestil dig hvis det var en hver anden minoritet, der på samme måde var sat uden for. Jeg tror sagen ville få en anden opmærksomhed, hvis det for eksempel var de homoseksuelle, vi konsekvent holdt ude for demokratiet på samme måde.

Som partipolitiske ungdomsorganisation har vi også et ansvar, for at gøre det nemt at have et handicap i vores forening. Hos dem der tidligt interesserer sig for politik mener jeg det er vigtigt og givtigt tidligt at få mulighed for at blive udfordret af ligesindede. Hvis det behov bliver mødt med skuffelser og nederlag vil de fleste mennesker vælge at undvige fra forsamlinger, der kan minde om.

Dette betyder reelt at mange mennesker med handicap vælger at isolere sig fra resten af samfundet og kun holde sig til handicaprealterede organisationer. Dette giver et snævert samfundssyn ikke kun for dem, men også for os der går glip af de erfaringer, som det enkelte menneske har med sig.

DSUs handicappolitik kommer til at ligge på DSU.net, men ind til den kommer op kan den læses her:

DSU’s Handicappolitik

DSU er en politisk ungdomsorganisation for alle socialdemokratiske unge. Vi tilstræber en stor diversitet og derfor vil vi meget gerne have at unge med handicap deltager ved vores møder og arrangementer.

DSU kan ikke klare alle tænkelige udfordringer, men et skridt på vejen er følgende principper, der skal hjælpe til at gøre det nemmere for unge med handicap at deltage i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

• DSU tager ikke deltagerbetaling for hjælpere.

• DSU’s undervisere er alle uddannet eller informeret om udfordringerne ved at have handicappede deltagere.

• DSU’ere er generelt åbne og imødekomne, og vil gerne give en hjælpende hånd med, når der er behov for det.

• Det skal altid være muligt at kontakte den lokale afdelingsformand, for at få information om de fysiske forhold i afdelingen.

• Er de fysiske forhold lokalt ikke tilfredsstillende, har man altid lov at vælge en anden lokalafdeling.

• Til DSU’s kurser skal kan man altid kontakte de pågældende undervisere, og høre mere om niveau, fysiske forhold og koncentrationskrav, før man tilmelder sig.

• Har man behov for en tegnsprogstolk, kan det arrangeres til konferencer, kongresser og landsmøder. Tilmelding skal blot ske i god tid.

• På DSUs kurser har undervisere og praktiske hjælpere et stort ansvar for, at den enkelte deltager, har det sjovt og får en god social oplevelse.

Vi håber at vi med disse simple retningslinier kan gøre det nemmere og tryggere for unge med handicap at blive politisk aktive i DSU. Yderligere forslag til, hvordan DSU bliver mere handicapvenligt kan sendes til DSU@DSU.net

Udnyt potentialet


Danske Handicaporganisationer (DH tidl DSI) har begået en genistreg. I forbindelse med kampagnen Udnyt Potentialet har de fået sat et KÆMPE banner op på rådhuspladsen, hvor der med store hvide bogstaver står UDNYT POTENTIALET, med en henvisning til hjemmesiden.

Pointen er at vi i Danmark mangler arbejdskræft som aldrig før, men stadig er det svært for mennesker med funktionsnedsættelse (altså med et handicap) at få et job, trods deres evne til at varetage ét. Meget af problemet knytter sig til fordomme om at mennesker med handicap er besværlige, måske dumme og i hvert fald ude af stand til at være "normale".

Jeg synes det her er en fantastisk kampagne fordi den gør op med at det er synd for dem med handicap. Den taler direkte til pengepunget og gør det på den måde synd for samfundet at de ikke ansætter flere mennesker med funktionsnedsættelse.

Den har nok været temmelig dyr, men jeg tror det er givet godt ud. Jeg blev i hvert fald nysgerrig og glemte at køre over for grønt, for at komme til at læse den mindre tekst, der giver pointen væk.

8. marts



Jeg kan se jeg i skyndingen aldrig nåede at fåe lagt billeder op fra selve dagen. Det må der straks rodes bod på.


Initiativet havde tællere ude og der blev optalt omkring 1300 mennesker i demonstrationen. Det var helt fantastisk at gå i optoget og se hvordan sammensætningen var meget bred. Her var alt fra gamle rødstrømper, til unge mænd. Mennesker med handicap, så vel som unge piger med krudt i røven.

De eneste der manglede var de ældre mænd. Det virker som om der generelt er en generationskløft i mandekønnet. Dog er aldersspredningen inden på tagstillingmand.dk ret stor.

Eftermiddagens workshops var velbesøgt og om aftenen, da det var tid til standup og musik strømmede det til med mennekser.

I løbet af dagen skrev yderligere 100 under på hjemmesiden og i dag har vi 1857 underskrifter for et forbud mod sexkøb.

På trods af succesen og den brede opbakning er kampen dog ikke ovre. Mens vi bag initiativet nød en velfortjent påske oprustede sexindustriens lobby med artikler om hvor skønt det er at være prostitueret og hvor krænket de prostituerede føler sig over forbuddet. Det er ærgerligt som pressen fortrækker at skrive historier, der øger romantiseringen af et af danmarks sociale problemer, frem for at gå kritisk til den viden der ligger på området.

Det betyder jo bare at vi må gentage succesen næste år, ind til politikkerne over en bred kam har forstået at Danmark har et moralsk problem ved at lade prostitutionsmarkedet vokse uhindret. Vi skal ikke være et samfund der bare lader stå til, mens flere og flere risikere livog helbred i en af samfundets hårdeste underverdener.

Trafficking på dagsordenen


I tirsdags holdt vi filmaften i ligestillingsnetværket.

I anledningen af 8. martsinitiativet havde vi i DSUs ligestillingsnetværk inviteret Michelle Mildwater ud for at fortælle om sin film, "Når månen er sort".

Det var meget intenst og gruopvækkende historier Michelle kunne fortælle fra sit arbejde som socialarbejde på Vesterbro i København.

Filmen fokuserede hovedsageligt på to nigerianske kvinder der var blevet handlet til Danmark. De berettede om alt fra endeløse ørkenvandringer i større slave-karavaner til den retsløshed de havde i det danske system, hvor de ike har mulighed for at melde overgreb, misbrug, vold og torturlignedne tilstande, fordi de er her ulovligt.

I filmen tager Michelle Mildwater også med en af kvinderne der bliver udvist til Nigeria, for at se hvorfor de i første omgang tager fra deres landsbyer. Det var ubehageligt at høre mødre tilbyde deres børn til Michelle, bare fordi hun var fra Europa. De havde ingen idé om at deres døtre blev sexslaver, men troede ofte de var designere og frisøre.

Denne aften bekræftede at vi i Danmark har et seriøst problem med trafficking. Ikke kun med omfanget, som alle der har krydset Vesterbro for nylig vil kunne se. Men også med den retsløse tilstand disse mennesker befinder sig under i Danmark, hvor de bliver mødt med mistillid af autoriteterne, hvis de endelig lokkes til at fortælle deres historie.

"Når månen er sort" bliver sendt i en international udgave på CNN i 2 dele, hvor første halvdel kører fredag, lørdag søndag og anden halvdel kan opleves næste weekend. Den internationale titel er "Trapped".

Ligestillingsnetværket på Københavns Universitetsradio

I torsdags havde jeg den ære at åbne debatprogrammet skaenderi.dk på Københavns Universitetsradio. Jeg skulle diskutere ligestilling med Jakob Schmidt fra VU. Programmet kan hentes i podcast-udgaven på skaenderi.dk.

PiP i hytten

Denne weekend var jeg i Aalborg for at holde oplæg for PiP (Piger i Politik) i Nordjylland.

PiP er et initiativ som blev indledt for et år siden. Det er et rigtig godt eksempel på, hvor langt man kan komme med foundraising i kredse og kommuner. Ud over at få penge til kurset de holdt i DSU Aalborgs hytte, er der blevet samlet penge til pjecer, layout og t-shirts til gruppens medlemmer.

Formålet med gruppen er at undersøge, hvordan man gør politik mere interessant for piger, sådan at de i Nord får et større vækstlag af unge dygtige kvinder.

Udover at holde et oplæg om ligestilling og magt, kom jeg i lige så høj grad for at høre, hvordan det gik med projektet. Man må sige at PiP'erne er meget målrettede. De fik således både planlagt et tema om værnepligt, indvandrepiger i politik og lagt en plan for fokus på fædrebarsel. Der var plads til masser af sjov i løbet af weekenden, men i arbejdet er der ingen pjank.

Jeg vil selvfølgelig fortsat holde øje med udviklingen i Nord, så resten af DSU også kan få glæde af de unge pigers erfaringer.

Der arbejdes målrettet for at få forårets projekter planlagt.






Hvis andre DSUere har mod på at starte ligestillingrelevante projekt skal man være velkommen til at kontakte undertegnede. Jeg står altid til rådighed med et godt råd og lidt vejledning.

Hvor er de unge mænd?

De sidste par dage har nyheden kørt i fleste landsdækkende medier: De unge kvinder skal skynde sig at få børn! Vi reproducere kun os selv, hvis man tæller indvandringen med og det er ikke gode nyheder i det nationalistiske Danmark.

Skylden bliver placeret mange steder. Det er den herskende singlekultur. Det er kvinderne der absolut vil gøre karriere først. Kvinderne gider ikke amme. De er for stressede til overhovedet at få børn. Men hvad med arbejdsmarkedets indretning, hvad med uddannelsessystemet? Hvad med den måde vi har indrettet vores samfund? Og hvad med de unge mænd.

Har de ikke indflydelse på hvornår kvinderne vælger at få børn. Når jeg ser mig omkring i min egen omgangskreds, ser på reallety-programmer, ser de stereotyper som sitcom's præsentere os for, ser jeg ikke en generation af unge kvinder, der selv vælger at udskyde projekt børn frivilligt. I kvinderollen i dag forventes en hvis længsel efter at få børn.

Til gengæld er der historier nok om unge mænd med præstationsangst, bindingsangst, peterpansyndrom og ansvarsangst. Faktisk så mange at det er blevet helt legalt i vores samfund, at en mand jo bare er en dreng og det er da helt naturligt han ikke er klar, før han har rundet de 30. Kvinden derimod skal skamme sig, hvis ikke hun overhovedet har overvejet børn, når hun er 25. Tak for kaffe.

Det tager to til tango, så måske man skulle overveje de unge mænds rolle i forplantningen også. Det kunne jo være de faktisk havde en indflydelse på undfangelsen af næste generation.

DSUs indlæg

Denne morgen kom så endelig DSUerne til. Vores første indlæg var af Cecilie Svane, smo var delegeret fra hende spartiforening, der også bakker op om kriminalisering af kunden. Jeg er overbevist om at denne tale er en del af årsagen for morgenens mere forsonlige kurs. Ritt sklle eftersigende bagefter have sagt:

``Nu må selv Christine Antorini være overbevist!´´
Her er talen i sin fulde længde:

I sidste weekend deltog jeg i Socialdemokratiets kvindekonference, og der sagde vores formand Helle Thorning at socialdemokratiet er et feministisk parti.

Et parti der bestemt går ind for ligestilling. Og ligestilling handler om mere end bare feminisme og kvinders rettigheder, det handler om basale menneskerettigheder.
I Information d. 6. september udtaler Birgitte Kofoed Olsen, at hvis man kriminaliserer kunden af prostitution, bryder man med menneskerettighedserklæringen, der siger at mennesket frit kan vælge erhverv og har ret over sin egen krop.
• For det første ser jeg ikke prostitution som et erhverv på linie med fx at være sygeplejerske eller skolelærer.
• For det andet, er det så ikke også at krænke et menneskets rettigheder, hvis man tillader at alle kan købe rettighederne til et andet menneskes krop. Det er det efter min mening i høj grad.
Kunderne af Prostitution skal derfor kriminaliseres.
Andre lande i EU har benyttet sig af forskellige metoder mht. prostitution. Lad mig give jer 2 eksempler;
• I Amsterdam har man legaliseret prostitution og resultaterne har været skuffende, for det både $fordi bagmændene bag prostitution i Amsterdam kun betaler skat af ca. 30 % af deres indkomst. Og fordi man jo ikke har givet de prostituerede arbejdsmarkedets fordele og vilkårene for de prostituerede er derfor ikke blevet bedre.
• I Sverige har man kriminaliseret kunden. Her har resultaterne været positive. , at de prostituerede i Sverige har fået det værre siden man kriminaliserede kunderne. Socialarbejderne der har med prostitutionsmiljøet at gøre siger dog noget andet. de bekræfter det som tidligere er kommet fra Sverige, nemlig at tilgangen af unge svenske kvinder er faldende, at kvinder med stofmisbrug hurtigere søger behandling og at Sverige har det laveste antal af udenlandske og handlede kvinder i prostitution sammenlignet med Finland, Norge og Danmark. Argumentet, at markedet er gået om man så må sige under jorden i Sverige efter loven i 1999 skyldes ikke loven for det samme er sket på nøjagtig samme vis i de øvrige nordiske lande.

I Danmark er vi enormt dobbeltmoralske, vi gemmer prostitutionen væk i de dårlige kvarterer og lader herved også de prostituerede i stikken der kunne have allermest brug for at komme væk fra miljøet.

Undersøgelser har også vist, at 60 % af de danske mænd der går til prostituerede gør det fordi det er en mulighed. Hvis det var imod loven så ville kundeantallet falde.

Et andet argument for at Prostitution skal være tilgængeligt er at der vil forekomme flere voldtægtstilfælde. Det mente Napoleon Bonaparte også, men jeg nægter at tro på at mænd i dag vil anses som uciviliserede mennesker der vil ty til vold for seksuel tilfredsstillelse.

Så hvorfor ty til lovgivning? Lvgivning er til for at opsætte normer og værdier for samfundet og det kan ikke være rigtigt at et Socialdemokratisk velfærdssamfund i 2007 tillader, at et menneskes krop er til salg. Desuden skal lovgivningen ikke stå alene men blive efterfulgt af socialpolitiske tiltag.
Og jeg mener at vi som et feministisk parti burde gå forrest i Danmark med det gode eksempel.
For hvordan skal jeg som kvinde gå ud på arbejdsmarkedet og bede om den samme løn som mine mandlige kollegaer, hvis min chef i frokostpausen inden lønforhandlingerne kan gå ud og købe sig til en kvindes krop.

Et menneske i et velfærdssamfund er ikke til salg, det er ikke en vare. Vi der vil stå i spidsen for velfærden burde derfor også stå i spidsen for kriminalisering af kunderne af prostitution.
Tak for ordet.

Prostitutionsdebatten søndag morgen

Der var en række socialdemokrater der var oppe og slå på tromme for en ordentlig afstandtagen fra handel med kvinder. DSUs styrrelse bakkede også op og her er hvad Lea Wermelin sagde for klogt om emnet:

Kære kongres

Der findes mange myter om kvinder i prostitution – vi kender alle historien om den lykkelige luder, og vi må også slås med påstanden om, at prostitution er verdens ældste erhverv, og der derfor ikke er noget at gøre. Men det er myter og påstande, der hører fortiden til.

Kvinder i prostitution er nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund - de udsættes dagligt for overgreb, vold, og voldtægt. Selvom slaveriet officielt blev ophævet i 1800-tallet, er mennesker altså stadig en handelsvare, og antallet af prostituerede har i de seneste år i Danmark været eksplosivt stigende. De udenlandske kvinder udgør i dag ca. halvdelen af de prostituerede i Danmark, og alene i Europa importeres der hvert år en halv mio. kvinder og børn til sexindustrien. Menneskehandel er blevet den tredje største sorte økonomi!

Det er meget positivt at se, at partiet har taget dagsordenen om menneskehandel og trafficking op, og har fået en forlængelse af beskyttelsestilbuddet igennem. Men det er en klar falliterklæring for vores velfærdssamfund, at vi overhovedet tillader, at det er lovligt at misbruge en kvinde seksuelt – uanset om hun offer for menneskehandel eller ej.

En kriminalisering af prostitutionskunder vil reducere antallet af mænd, der går til prostituerede, og man vil kunne begrænse antallet af kvinder, som hver dag udsættes for overgreb, vold og voldtægt.

Lovgivning og den officielle holdning til prostitution har stor betydning for omfanget af køb af sex, fordi der med kriminaliseringen af kunderne dels følger en straf for brud på loven, men i endnu højere grad fordi lovgivning er med til at sætte grænserne for, hvad der er socialt acceptabelt. En kriminalisering af sexkunderne ville være et vigtigt signal om, at vi på ingen måde accepterer seksuel udnyttelse af kvinder.

I DSU har vi siden 2003 ment, at Danmark skulle kriminalisere sexkunderne. Men det er ikke en politik vi er alene om. Sverige forbød køb af sex i 1999. Norge er fulgt efter. Og også 3F’s formand opfordrer os socialdemokrater til her i weekenden at følge de andre nordiske landes eksempel.
Kritikere trækker godt nok Sveriges erfaringer ind som et argument imod kriminalisering af prostitutionskunder, fordi miljøet er blevet hårdere. Men miljøet som prostitueret er allerede i dag umenneskeligt, og erfaringerne fra Sverige viser, at der er langt færre prostituerede i dag i forhold til tidligere.
Erfaringerne betyder derfor ikke, at vi skal lade være med at kriminalisere kunderne, men derimod, at et forbud mod sexkøb ikke kan stå alene. Lovindgrebet skal følges op af socialpolitiske tiltag, rettet mod såvel de prostituerede som mod kunderne.
Det kan ikke undre, at de borgerlige partier mener, at prostitution er en naturlig del af det frie marked, hvor man jo bare kan sige ja eller nej. Men vi bør ændre vores politik, så vi ikke længere accepterer prostitution på lige vilkår med alle andre erhverv, men derimod går forrest i kampen mod udnyttelse af kvinder.
Tak for ordet.

Helle Thornings replik

Helle Thornings replik blev indledt med en genhilsen til kvindekonferencen. I virkeligheden var pointen en gentagelse af hvad hun der sagde, men det var rart at se hende sige det udenfor et forum af 300 kvinder, hvor det utvivlsomt er populært.

``hverdagspolitik er også ligestillingspolitik´´

Umiddelbart var hendes svar på prostitutionsdebatten, som blev genoptaget denne morgen mere forsonligt og mindre kategorisk afvisende. Hvem ved, måske får socialdemokraterne en ansvarlig politik inden for dette område også i løbet af det næste år.

Resten handlede selvfølgelig om velfærd, men det virker som om Helle Thorning Schmidt endelig er begyndt at ligestilling er en vindersag for alle. Ikke kun for halvdelen af den danske befolkning.