Fra den 7. – 11. februar afholdes den første af årets to modeuger i København. Mens hele det fashionable jetset, de veletablerede modehuse og 20.000 modeindkøbere fra mere end 40 lande står på den anden ende, går DSU på gaden for at sige nej til underernærede modeller.
DSU kræver, at regeringen tager et ansvar på. Specielt sundhedsminister Lars Løkke og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen må på banen. Det udtaler DSUs næstformand, Isabella Frenning:
” Regeringen bør helt klart lovgive på området”, siger Isabella Frenning. Hun er oprevet over, at modebranchen i Danmark selv afviser at tage et ansvar. I Spanien og Italien har man indført, at modeller der er meget underernærede ikke får lov til optræde som model ved store arrangementer. Danmark bør følge det gode eksempel og stille krav til, hvor tynde modebranchens kvindeidealer må være.
” Det er indimellem nogle helt vanvittige kvindeidealer, vi oplever i forbindelse med disse modeuger ”, siger Isabella Frenning. Hun mener, at de ekstremt tynde modeller skaber et misvisende billede af, hvordan sunde og raske kvinder bør se ud.
Derfor vil DSU være at finde i forbindelse med Copenhagen Fashion Week med kampagnen, ”Nej til underernærede modeller”
For yderligere kommentarer kan næstformanden for DSU, Isabella Frenning, kontaktes på telefon 30 233 283.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment