De sidste par dage har nyheden kørt i fleste landsdækkende medier: De unge kvinder skal skynde sig at få børn! Vi reproducere kun os selv, hvis man tæller indvandringen med og det er ikke gode nyheder i det nationalistiske Danmark.
Skylden bliver placeret mange steder. Det er den herskende singlekultur. Det er kvinderne der absolut vil gøre karriere først. Kvinderne gider ikke amme. De er for stressede til overhovedet at få børn. Men hvad med arbejdsmarkedets indretning, hvad med uddannelsessystemet? Hvad med den måde vi har indrettet vores samfund? Og hvad med de unge mænd.
Har de ikke indflydelse på hvornår kvinderne vælger at få børn. Når jeg ser mig omkring i min egen omgangskreds, ser på reallety-programmer, ser de stereotyper som sitcom's præsentere os for, ser jeg ikke en generation af unge kvinder, der selv vælger at udskyde projekt børn frivilligt. I kvinderollen i dag forventes en hvis længsel efter at få børn.
Til gengæld er der historier nok om unge mænd med præstationsangst, bindingsangst, peterpansyndrom og ansvarsangst. Faktisk så mange at det er blevet helt legalt i vores samfund, at en mand jo bare er en dreng og det er da helt naturligt han ikke er klar, før han har rundet de 30. Kvinden derimod skal skamme sig, hvis ikke hun overhovedet har overvejet børn, når hun er 25. Tak for kaffe.
Det tager to til tango, så måske man skulle overveje de unge mænds rolle i forplantningen også. Det kunne jo være de faktisk havde en indflydelse på undfangelsen af næste generation.
DSUs indlæg
Denne morgen kom så endelig DSUerne til. Vores første indlæg var af Cecilie Svane, smo var delegeret fra hende spartiforening, der også bakker op om kriminalisering af kunden. Jeg er overbevist om at denne tale er en del af årsagen for morgenens mere forsonlige kurs. Ritt sklle eftersigende bagefter have sagt:
I sidste weekend deltog jeg i Socialdemokratiets kvindekonference, og der sagde vores formand Helle Thorning at socialdemokratiet er et feministisk parti.
Et parti der bestemt går ind for ligestilling. Og ligestilling handler om mere end bare feminisme og kvinders rettigheder, det handler om basale menneskerettigheder.
I Information d. 6. september udtaler Birgitte Kofoed Olsen, at hvis man kriminaliserer kunden af prostitution, bryder man med menneskerettighedserklæringen, der siger at mennesket frit kan vælge erhverv og har ret over sin egen krop.
• For det første ser jeg ikke prostitution som et erhverv på linie med fx at være sygeplejerske eller skolelærer.
• For det andet, er det så ikke også at krænke et menneskets rettigheder, hvis man tillader at alle kan købe rettighederne til et andet menneskes krop. Det er det efter min mening i høj grad.
Kunderne af Prostitution skal derfor kriminaliseres.
Andre lande i EU har benyttet sig af forskellige metoder mht. prostitution. Lad mig give jer 2 eksempler;
• I Amsterdam har man legaliseret prostitution og resultaterne har været skuffende, for det både $fordi bagmændene bag prostitution i Amsterdam kun betaler skat af ca. 30 % af deres indkomst. Og fordi man jo ikke har givet de prostituerede arbejdsmarkedets fordele og vilkårene for de prostituerede er derfor ikke blevet bedre.
• I Sverige har man kriminaliseret kunden. Her har resultaterne været positive. , at de prostituerede i Sverige har fået det værre siden man kriminaliserede kunderne. Socialarbejderne der har med prostitutionsmiljøet at gøre siger dog noget andet. de bekræfter det som tidligere er kommet fra Sverige, nemlig at tilgangen af unge svenske kvinder er faldende, at kvinder med stofmisbrug hurtigere søger behandling og at Sverige har det laveste antal af udenlandske og handlede kvinder i prostitution sammenlignet med Finland, Norge og Danmark. Argumentet, at markedet er gået om man så må sige under jorden i Sverige efter loven i 1999 skyldes ikke loven for det samme er sket på nøjagtig samme vis i de øvrige nordiske lande.
I Danmark er vi enormt dobbeltmoralske, vi gemmer prostitutionen væk i de dårlige kvarterer og lader herved også de prostituerede i stikken der kunne have allermest brug for at komme væk fra miljøet.
Undersøgelser har også vist, at 60 % af de danske mænd der går til prostituerede gør det fordi det er en mulighed. Hvis det var imod loven så ville kundeantallet falde.
Et andet argument for at Prostitution skal være tilgængeligt er at der vil forekomme flere voldtægtstilfælde. Det mente Napoleon Bonaparte også, men jeg nægter at tro på at mænd i dag vil anses som uciviliserede mennesker der vil ty til vold for seksuel tilfredsstillelse.
Så hvorfor ty til lovgivning? Lvgivning er til for at opsætte normer og værdier for samfundet og det kan ikke være rigtigt at et Socialdemokratisk velfærdssamfund i 2007 tillader, at et menneskes krop er til salg. Desuden skal lovgivningen ikke stå alene men blive efterfulgt af socialpolitiske tiltag.
Og jeg mener at vi som et feministisk parti burde gå forrest i Danmark med det gode eksempel.
For hvordan skal jeg som kvinde gå ud på arbejdsmarkedet og bede om den samme løn som mine mandlige kollegaer, hvis min chef i frokostpausen inden lønforhandlingerne kan gå ud og købe sig til en kvindes krop.
Et menneske i et velfærdssamfund er ikke til salg, det er ikke en vare. Vi der vil stå i spidsen for velfærden burde derfor også stå i spidsen for kriminalisering af kunderne af prostitution.
Tak for ordet.
``Nu må selv Christine Antorini være overbevist!´´Her er talen i sin fulde længde:
I sidste weekend deltog jeg i Socialdemokratiets kvindekonference, og der sagde vores formand Helle Thorning at socialdemokratiet er et feministisk parti.
Et parti der bestemt går ind for ligestilling. Og ligestilling handler om mere end bare feminisme og kvinders rettigheder, det handler om basale menneskerettigheder.
I Information d. 6. september udtaler Birgitte Kofoed Olsen, at hvis man kriminaliserer kunden af prostitution, bryder man med menneskerettighedserklæringen, der siger at mennesket frit kan vælge erhverv og har ret over sin egen krop.
• For det første ser jeg ikke prostitution som et erhverv på linie med fx at være sygeplejerske eller skolelærer.
• For det andet, er det så ikke også at krænke et menneskets rettigheder, hvis man tillader at alle kan købe rettighederne til et andet menneskes krop. Det er det efter min mening i høj grad.
Kunderne af Prostitution skal derfor kriminaliseres.
Andre lande i EU har benyttet sig af forskellige metoder mht. prostitution. Lad mig give jer 2 eksempler;
• I Amsterdam har man legaliseret prostitution og resultaterne har været skuffende, for det både $fordi bagmændene bag prostitution i Amsterdam kun betaler skat af ca. 30 % af deres indkomst. Og fordi man jo ikke har givet de prostituerede arbejdsmarkedets fordele og vilkårene for de prostituerede er derfor ikke blevet bedre.
• I Sverige har man kriminaliseret kunden. Her har resultaterne været positive. , at de prostituerede i Sverige har fået det værre siden man kriminaliserede kunderne. Socialarbejderne der har med prostitutionsmiljøet at gøre siger dog noget andet. de bekræfter det som tidligere er kommet fra Sverige, nemlig at tilgangen af unge svenske kvinder er faldende, at kvinder med stofmisbrug hurtigere søger behandling og at Sverige har det laveste antal af udenlandske og handlede kvinder i prostitution sammenlignet med Finland, Norge og Danmark. Argumentet, at markedet er gået om man så må sige under jorden i Sverige efter loven i 1999 skyldes ikke loven for det samme er sket på nøjagtig samme vis i de øvrige nordiske lande.
I Danmark er vi enormt dobbeltmoralske, vi gemmer prostitutionen væk i de dårlige kvarterer og lader herved også de prostituerede i stikken der kunne have allermest brug for at komme væk fra miljøet.
Undersøgelser har også vist, at 60 % af de danske mænd der går til prostituerede gør det fordi det er en mulighed. Hvis det var imod loven så ville kundeantallet falde.
Et andet argument for at Prostitution skal være tilgængeligt er at der vil forekomme flere voldtægtstilfælde. Det mente Napoleon Bonaparte også, men jeg nægter at tro på at mænd i dag vil anses som uciviliserede mennesker der vil ty til vold for seksuel tilfredsstillelse.
Så hvorfor ty til lovgivning? Lvgivning er til for at opsætte normer og værdier for samfundet og det kan ikke være rigtigt at et Socialdemokratisk velfærdssamfund i 2007 tillader, at et menneskes krop er til salg. Desuden skal lovgivningen ikke stå alene men blive efterfulgt af socialpolitiske tiltag.
Og jeg mener at vi som et feministisk parti burde gå forrest i Danmark med det gode eksempel.
For hvordan skal jeg som kvinde gå ud på arbejdsmarkedet og bede om den samme løn som mine mandlige kollegaer, hvis min chef i frokostpausen inden lønforhandlingerne kan gå ud og købe sig til en kvindes krop.
Et menneske i et velfærdssamfund er ikke til salg, det er ikke en vare. Vi der vil stå i spidsen for velfærden burde derfor også stå i spidsen for kriminalisering af kunderne af prostitution.
Tak for ordet.
Prostitutionsdebatten søndag morgen
Der var en række socialdemokrater der var oppe og slå på tromme for en ordentlig afstandtagen fra handel med kvinder. DSUs styrrelse bakkede også op og her er hvad Lea Wermelin sagde for klogt om emnet:
Kære kongres
Der findes mange myter om kvinder i prostitution – vi kender alle historien om den lykkelige luder, og vi må også slås med påstanden om, at prostitution er verdens ældste erhverv, og der derfor ikke er noget at gøre. Men det er myter og påstande, der hører fortiden til.
Kvinder i prostitution er nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund - de udsættes dagligt for overgreb, vold, og voldtægt. Selvom slaveriet officielt blev ophævet i 1800-tallet, er mennesker altså stadig en handelsvare, og antallet af prostituerede har i de seneste år i Danmark været eksplosivt stigende. De udenlandske kvinder udgør i dag ca. halvdelen af de prostituerede i Danmark, og alene i Europa importeres der hvert år en halv mio. kvinder og børn til sexindustrien. Menneskehandel er blevet den tredje største sorte økonomi!
Det er meget positivt at se, at partiet har taget dagsordenen om menneskehandel og trafficking op, og har fået en forlængelse af beskyttelsestilbuddet igennem. Men det er en klar falliterklæring for vores velfærdssamfund, at vi overhovedet tillader, at det er lovligt at misbruge en kvinde seksuelt – uanset om hun offer for menneskehandel eller ej.
En kriminalisering af prostitutionskunder vil reducere antallet af mænd, der går til prostituerede, og man vil kunne begrænse antallet af kvinder, som hver dag udsættes for overgreb, vold og voldtægt.
Lovgivning og den officielle holdning til prostitution har stor betydning for omfanget af køb af sex, fordi der med kriminaliseringen af kunderne dels følger en straf for brud på loven, men i endnu højere grad fordi lovgivning er med til at sætte grænserne for, hvad der er socialt acceptabelt. En kriminalisering af sexkunderne ville være et vigtigt signal om, at vi på ingen måde accepterer seksuel udnyttelse af kvinder.
I DSU har vi siden 2003 ment, at Danmark skulle kriminalisere sexkunderne. Men det er ikke en politik vi er alene om. Sverige forbød køb af sex i 1999. Norge er fulgt efter. Og også 3F’s formand opfordrer os socialdemokrater til her i weekenden at følge de andre nordiske landes eksempel.
Kritikere trækker godt nok Sveriges erfaringer ind som et argument imod kriminalisering af prostitutionskunder, fordi miljøet er blevet hårdere. Men miljøet som prostitueret er allerede i dag umenneskeligt, og erfaringerne fra Sverige viser, at der er langt færre prostituerede i dag i forhold til tidligere.
Erfaringerne betyder derfor ikke, at vi skal lade være med at kriminalisere kunderne, men derimod, at et forbud mod sexkøb ikke kan stå alene. Lovindgrebet skal følges op af socialpolitiske tiltag, rettet mod såvel de prostituerede som mod kunderne.
Det kan ikke undre, at de borgerlige partier mener, at prostitution er en naturlig del af det frie marked, hvor man jo bare kan sige ja eller nej. Men vi bør ændre vores politik, så vi ikke længere accepterer prostitution på lige vilkår med alle andre erhverv, men derimod går forrest i kampen mod udnyttelse af kvinder.
Tak for ordet.
Kære kongres
Der findes mange myter om kvinder i prostitution – vi kender alle historien om den lykkelige luder, og vi må også slås med påstanden om, at prostitution er verdens ældste erhverv, og der derfor ikke er noget at gøre. Men det er myter og påstande, der hører fortiden til.
Kvinder i prostitution er nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund - de udsættes dagligt for overgreb, vold, og voldtægt. Selvom slaveriet officielt blev ophævet i 1800-tallet, er mennesker altså stadig en handelsvare, og antallet af prostituerede har i de seneste år i Danmark været eksplosivt stigende. De udenlandske kvinder udgør i dag ca. halvdelen af de prostituerede i Danmark, og alene i Europa importeres der hvert år en halv mio. kvinder og børn til sexindustrien. Menneskehandel er blevet den tredje største sorte økonomi!
Det er meget positivt at se, at partiet har taget dagsordenen om menneskehandel og trafficking op, og har fået en forlængelse af beskyttelsestilbuddet igennem. Men det er en klar falliterklæring for vores velfærdssamfund, at vi overhovedet tillader, at det er lovligt at misbruge en kvinde seksuelt – uanset om hun offer for menneskehandel eller ej.
En kriminalisering af prostitutionskunder vil reducere antallet af mænd, der går til prostituerede, og man vil kunne begrænse antallet af kvinder, som hver dag udsættes for overgreb, vold og voldtægt.
Lovgivning og den officielle holdning til prostitution har stor betydning for omfanget af køb af sex, fordi der med kriminaliseringen af kunderne dels følger en straf for brud på loven, men i endnu højere grad fordi lovgivning er med til at sætte grænserne for, hvad der er socialt acceptabelt. En kriminalisering af sexkunderne ville være et vigtigt signal om, at vi på ingen måde accepterer seksuel udnyttelse af kvinder.
I DSU har vi siden 2003 ment, at Danmark skulle kriminalisere sexkunderne. Men det er ikke en politik vi er alene om. Sverige forbød køb af sex i 1999. Norge er fulgt efter. Og også 3F’s formand opfordrer os socialdemokrater til her i weekenden at følge de andre nordiske landes eksempel.
Kritikere trækker godt nok Sveriges erfaringer ind som et argument imod kriminalisering af prostitutionskunder, fordi miljøet er blevet hårdere. Men miljøet som prostitueret er allerede i dag umenneskeligt, og erfaringerne fra Sverige viser, at der er langt færre prostituerede i dag i forhold til tidligere.
Erfaringerne betyder derfor ikke, at vi skal lade være med at kriminalisere kunderne, men derimod, at et forbud mod sexkøb ikke kan stå alene. Lovindgrebet skal følges op af socialpolitiske tiltag, rettet mod såvel de prostituerede som mod kunderne.
Det kan ikke undre, at de borgerlige partier mener, at prostitution er en naturlig del af det frie marked, hvor man jo bare kan sige ja eller nej. Men vi bør ændre vores politik, så vi ikke længere accepterer prostitution på lige vilkår med alle andre erhverv, men derimod går forrest i kampen mod udnyttelse af kvinder.
Tak for ordet.
Helle Thornings replik
Helle Thornings replik blev indledt med en genhilsen til kvindekonferencen. I virkeligheden var pointen en gentagelse af hvad hun der sagde, men det var rart at se hende sige det udenfor et forum af 300 kvinder, hvor det utvivlsomt er populært.
``hverdagspolitik er også ligestillingspolitik´´
Umiddelbart var hendes svar på prostitutionsdebatten, som blev genoptaget denne morgen mere forsonligt og mindre kategorisk afvisende. Hvem ved, måske får socialdemokraterne en ansvarlig politik inden for dette område også i løbet af det næste år.
Resten handlede selvfølgelig om velfærd, men det virker som om Helle Thorning Schmidt endelig er begyndt at ligestilling er en vindersag for alle. Ikke kun for halvdelen af den danske befolkning.
``hverdagspolitik er også ligestillingspolitik´´
Umiddelbart var hendes svar på prostitutionsdebatten, som blev genoptaget denne morgen mere forsonligt og mindre kategorisk afvisende. Hvem ved, måske får socialdemokraterne en ansvarlig politik inden for dette område også i løbet af det næste år.
Resten handlede selvfølgelig om velfærd, men det virker som om Helle Thorning Schmidt endelig er begyndt at ligestilling er en vindersag for alle. Ikke kun for halvdelen af den danske befolkning.
Karen Gauslands indlæg:
``Vi opfordrer formanden til i den kommende valgkamp at sætte fokus på ligestilling mellem kønnene
I både Norge og Sverige har ligestilling fyldt meget på den politiske dagsorden. et handler om at foretage et aktivt og bevist tilvalg af ligestillingsdebatten, så ligestilling bliver et tema i den kommende valgkamp.
Når vi foreslår det, er det fordi Socialdemokraterne i de andre nordiske lande har haft stor succes med dette.
Interessen for ligestillingsspørgsmålet er stor også i Danmark.
I sidste weekend var LO-skolens 300 pladser i Helsingør fyldt og 84 måtte afvises, da årets kvindekonference blev afholdt.
Konferencens hjemmeside har haft knap 9.000 besøg på under 5 måneder.
På konferencen var der derudover en hel fantastisk opbakning til Helle og de nordiske deltagere understregede gang på gang at når de har haft så stor succes ved valgene, er det fordi de har gjort ligestillingstemaet til en aktiv del af deres valgkamp.
Det kendertegner socialdemokratisk politik at forholde sig bevist til ligestilling.´´
I både Norge og Sverige har ligestilling fyldt meget på den politiske dagsorden. et handler om at foretage et aktivt og bevist tilvalg af ligestillingsdebatten, så ligestilling bliver et tema i den kommende valgkamp.
Når vi foreslår det, er det fordi Socialdemokraterne i de andre nordiske lande har haft stor succes med dette.
Interessen for ligestillingsspørgsmålet er stor også i Danmark.
I sidste weekend var LO-skolens 300 pladser i Helsingør fyldt og 84 måtte afvises, da årets kvindekonference blev afholdt.
Konferencens hjemmeside har haft knap 9.000 besøg på under 5 måneder.
På konferencen var der derudover en hel fantastisk opbakning til Helle og de nordiske deltagere understregede gang på gang at når de har haft så stor succes ved valgene, er det fordi de har gjort ligestillingstemaet til en aktiv del af deres valgkamp.
Det kendertegner socialdemokratisk politik at forholde sig bevist til ligestilling.´´
Ligestillingsnetværket i KongresDSUeren
I anledning af udsigt til en afstemning om kriminaliseringen af kunden handler det meste af KongresDSUeren om netop det. Her er mit indlæg i dets fulde længde:
Nu er det tid til at tage ansvar for alle
At socialdemokraterne er et velfærdsparti kan ingen efterhånden være i tvivl om. For en gang skyld er det vores retorik journalisterne bidder på, og der er efterhånden ingen respektabel journalist, der ikke har brugt vendingen: ``Vil du have velfærd eller skattelettelser?´´ i et interview.
De borgerlige menneskerettigheder har altid været minimum af retfærdighed i vores bevægelses værdisæt, helt fra starten. Derfor undrer det mig at vi tillader grov og nedværdigende udnyttelse af mennesker, født frie og lige i Danmark.
At udnytte et andet menneske seksuelt er i Danmark lige så lovligt, som at købe basser hos bageren om søndagen. Hvis man bare husker at spørge pænt og betale før man forlader gerningsstedet, kan man fortsætte ufortrødent. Kvit og frit.
I Sverige har de gjort det. Her er det ikke længere lovligt at betale et andet menneske for seksuelle ydelser. Kunderne er blevet kriminaliserede og familiefædre såvel som voldspsykopater kan nu ikke længere udnytte andre menneskers krop. Politiet har fået et håndgribeligt redskab til at bekæmpe såvel menneskehandel, som alfonseri. Alle burde være glade og tage ved lære, men sådan blev det ikke.
Da Information offentliggjorde en artikel om en svensk rapport, der beskæftigede sig med reglernes konsekvenser, var det eneste vi i Danmark hørte om, hvor meget værre miljøet for de prostituerede var. Man skulle nærlæse meget for at finde rapportens anden store konklusion. Der er væsentligt færre prostituerede. Der er en væsentlig lavere tilgang af unge svenske piger, der vælger denne ulykkelige levefærd. Der er væsentligt færre familiefædre der vælger at udnytte en anden persons ulykkelige vilkår til egen tilfredsstillelse. Loven virker.
Jovist, er miljøet blevet hårdere, men jeg tror ikke man skal gøre sig forestillinger om at livet som prostitueret i Sverige i forvejen var en dans på roser. Nu er der i det mindste færre ulykkelige skæbner, der finder det her som en udvej for deres problemer.
Ind til den dag, jeg hører et flertal af historier, om kvinder der har valgt at prostituere sig uden hverken vold, seksuelle krænkelser eller misbrug i baggrunden, begynder jeg måske at overveje at prostitution, kan være noget de selv har valgt. Prostitution, hvor frivillig den end bliver sminket, er og bliver en selvdestruktiv handling, på linje med misbrug, anoreksi og selvmord. Ingen af disse er selvfortjente eller ønskværdige skæbner. Ingen af de andre handlinger lader vi folk fortsætte med, uden hjælp til at komme ud af det.
Hvis vi mener velfærd for alle i det danske samfund, må vi også få de mest basale rettigheder gennemført i samfundets bund. I et civilt samfund som det danske demokrati kan det ikke passe at man uden kvaler kan købe andre. Og det kan slet ikke passe at vi som Socialdemokrater ikke har tænkt os at gøre noget ved det.
Nu er det tid til at tage ansvar for alle
At socialdemokraterne er et velfærdsparti kan ingen efterhånden være i tvivl om. For en gang skyld er det vores retorik journalisterne bidder på, og der er efterhånden ingen respektabel journalist, der ikke har brugt vendingen: ``Vil du have velfærd eller skattelettelser?´´ i et interview.
De borgerlige menneskerettigheder har altid været minimum af retfærdighed i vores bevægelses værdisæt, helt fra starten. Derfor undrer det mig at vi tillader grov og nedværdigende udnyttelse af mennesker, født frie og lige i Danmark.
At udnytte et andet menneske seksuelt er i Danmark lige så lovligt, som at købe basser hos bageren om søndagen. Hvis man bare husker at spørge pænt og betale før man forlader gerningsstedet, kan man fortsætte ufortrødent. Kvit og frit.
I Sverige har de gjort det. Her er det ikke længere lovligt at betale et andet menneske for seksuelle ydelser. Kunderne er blevet kriminaliserede og familiefædre såvel som voldspsykopater kan nu ikke længere udnytte andre menneskers krop. Politiet har fået et håndgribeligt redskab til at bekæmpe såvel menneskehandel, som alfonseri. Alle burde være glade og tage ved lære, men sådan blev det ikke.
Da Information offentliggjorde en artikel om en svensk rapport, der beskæftigede sig med reglernes konsekvenser, var det eneste vi i Danmark hørte om, hvor meget værre miljøet for de prostituerede var. Man skulle nærlæse meget for at finde rapportens anden store konklusion. Der er væsentligt færre prostituerede. Der er en væsentlig lavere tilgang af unge svenske piger, der vælger denne ulykkelige levefærd. Der er væsentligt færre familiefædre der vælger at udnytte en anden persons ulykkelige vilkår til egen tilfredsstillelse. Loven virker.
Jovist, er miljøet blevet hårdere, men jeg tror ikke man skal gøre sig forestillinger om at livet som prostitueret i Sverige i forvejen var en dans på roser. Nu er der i det mindste færre ulykkelige skæbner, der finder det her som en udvej for deres problemer.
Ind til den dag, jeg hører et flertal af historier, om kvinder der har valgt at prostituere sig uden hverken vold, seksuelle krænkelser eller misbrug i baggrunden, begynder jeg måske at overveje at prostitution, kan være noget de selv har valgt. Prostitution, hvor frivillig den end bliver sminket, er og bliver en selvdestruktiv handling, på linje med misbrug, anoreksi og selvmord. Ingen af disse er selvfortjente eller ønskværdige skæbner. Ingen af de andre handlinger lader vi folk fortsætte med, uden hjælp til at komme ud af det.
Hvis vi mener velfærd for alle i det danske samfund, må vi også få de mest basale rettigheder gennemført i samfundets bund. I et civilt samfund som det danske demokrati kan det ikke passe at man uden kvaler kan købe andre. Og det kan slet ikke passe at vi som Socialdemokrater ikke har tænkt os at gøre noget ved det.
DSU-delegerede vraget på kongressens første dag
Selvom DSU har masser af repræsentanter til stede, i form af alt fra folketingsvalgte, til kandidater på talerstolen ser det umiddelbart ud til at DSUs delegerede er blevet nedprioriteret til morgendagens debat. Det beklager vi selvfølgelig i netværket, hvor vi bare må håbe folk er friske nok i morgen til at holdet ørene ude og sindet åbent.
Roskilde partforening i offensiven
Roskilde Partiforening har lige haft 2 talere på stolen for at plædere for en skrappere linie overfor prostitution. Det drejede sig om Inga Jørgensen og Lars Bonde.
Al ære og respekt for deres indsats, men synd de gik med til at trække forslaget tilbage. Efter en hel dag, hvor velfærd i alle des afskygninger har fyldt dagsordenen, er det forfriskende at socialdemokraterne også godt selv kan finde ud af at sætte ligestilling og prostitueredes rettigheder på dagsordenen. Hvis ikke ledelsen vil, så kan græsrødderne.
Al ære og respekt for deres indsats, men synd de gik med til at trække forslaget tilbage. Efter en hel dag, hvor velfærd i alle des afskygninger har fyldt dagsordenen, er det forfriskende at socialdemokraterne også godt selv kan finde ud af at sætte ligestilling og prostitueredes rettigheder på dagsordenen. Hvis ikke ledelsen vil, så kan græsrødderne.
Hilsen fra Q2007
Karen Gauslund var som den næstsidste taler i dag.
Hun overleverede indstillingen fra sidste weekends konferencen om at ligestilling skulle fylde mere på vores dagsorden:
``I både Norge og Sverige kæmper partierne om at vinde ligestillingsdagsordenen´´
Hun oplyste at konferencens hjemmeside har haft godt over 9000 besøg ind til i eftermiddags. Det glæder os selvfølgelig i netværket at ligestilling endelig bliver bragt på dagsordenen
Hun overleverede indstillingen fra sidste weekends konferencen om at ligestilling skulle fylde mere på vores dagsorden:
``I både Norge og Sverige kæmper partierne om at vinde ligestillingsdagsordenen´´
Hun oplyste at konferencens hjemmeside har haft godt over 9000 besøg ind til i eftermiddags. Det glæder os selvfølgelig i netværket at ligestilling endelig bliver bragt på dagsordenen
Udvanding frem for kursændring
Det så ellers godt ud. Endelig var der nogen der tog ordentlig stilling blandt Socialdemokraterne. Roskilde Partiforening havde fremsat et ændringsforslag til kongresudtalelsen om kriminalisering af kunden.
For intet mindre en et kvarter siden blev det så lavet om til et kompromis, som vel bedst kan beskrives som kompromitterende, for politikdannelsen hos Socialdemokraterne. Fra en klar udmelding er der nu tale om et forslag fra hele Socialdemokraterne Region Sjælland, hvor Socialdemokraterne bare skal foreslå folketinget en hurtigarbejdende kommission som skal undersøge fordele og ulemper ved kriminaliseringen.
Der står såmænd mange andre gode ting i forslaget, dog ikke noget nogen kan være uenige i. For eksempel står der:
``Socialdemokraterne vil styrke politiets indsats på dette område, og støtte det internationale politiarbejde overfor bagmænd og menneskehandlere´´
Igen får socialdemokraterne det til at lyde som om vores problemer ved prostitution kun handler om stakkels Litauiske, Afrikanske og Thailandske piger. I virkeligheden udgør denne gruppe kun en brøkdel af problemet. Ganske rigtigt er det dem der har det værst, som nederste led i fødekæden, men problemet er meget bredere end det.
Det handler i høj grad også om danske statsborgere. Alt fra ulykkelige skæbner fanget i misbrug de ikke kan overskue at finansiere på andre måder, til usikre studerende, som supplerer SU'en ved at sælge deres krop, for at følge med presset om et højt forbrug til højstbydende go som ikke forstår værdien af deres eget liv. Det handler om hvilke værdier vi som samfund står inde for og hvilken værdi vi tillægger menneskelivet.
I DSU mener vi at menneskelivet er uvurderligt og usælgeligt.
For intet mindre en et kvarter siden blev det så lavet om til et kompromis, som vel bedst kan beskrives som kompromitterende, for politikdannelsen hos Socialdemokraterne. Fra en klar udmelding er der nu tale om et forslag fra hele Socialdemokraterne Region Sjælland, hvor Socialdemokraterne bare skal foreslå folketinget en hurtigarbejdende kommission som skal undersøge fordele og ulemper ved kriminaliseringen.
Der står såmænd mange andre gode ting i forslaget, dog ikke noget nogen kan være uenige i. For eksempel står der:
``Socialdemokraterne vil styrke politiets indsats på dette område, og støtte det internationale politiarbejde overfor bagmænd og menneskehandlere´´
Igen får socialdemokraterne det til at lyde som om vores problemer ved prostitution kun handler om stakkels Litauiske, Afrikanske og Thailandske piger. I virkeligheden udgør denne gruppe kun en brøkdel af problemet. Ganske rigtigt er det dem der har det værst, som nederste led i fødekæden, men problemet er meget bredere end det.
Det handler i høj grad også om danske statsborgere. Alt fra ulykkelige skæbner fanget i misbrug de ikke kan overskue at finansiere på andre måder, til usikre studerende, som supplerer SU'en ved at sælge deres krop, for at følge med presset om et højt forbrug til højstbydende go som ikke forstår værdien af deres eget liv. Det handler om hvilke værdier vi som samfund står inde for og hvilken værdi vi tillægger menneskelivet.
I DSU mener vi at menneskelivet er uvurderligt og usælgeligt.
Det syder!
Kongressen har kun været i gang i 3 timers tid og det syder allerede. Flere Regioner har holdt møde for at diskutere prostitution og kriminaliseringen af kunden. Der dukker flere forslag op som i højere eller lavere grad omhandler netop denne DSU mærkesag. Nu må vi bare håbe de til afstemningerne i morgen forstår at finde enighed om kriminalisering og stemmer samlet.
Lad os se om der sker noget når de forskellige DSU’ere har givet deres besyv med om hvad vi synes Socialdemokraterne skal gøre.
Lad os se om der sker noget når de forskellige DSU’ere har givet deres besyv med om hvad vi synes Socialdemokraterne skal gøre.
Helles mundtlige beretning
Helles beretning var virkelig god og drejede sig om mange grundliggende tin ved det Socialdemokratiske projekt. Hun plejer ikke at slå på trommer for ligestilling direkte, men denne gang fik det faktisk plads i hendes tale.
Som en del af forbedringerne i den offentlige sektor, vil Helle nemlig tage ligeløn op og gøre op med at køn skal være afgørende for, hvor meget en offentlig stilling får i løn. I det hele taget er Socialdemokraternes politik en politik, der gør plads til alle og lige muligheder. Én af årsagerne til at velfærd gennem den offentlige sektor er så vigtig, er at det er den eneste mulighed vi har for at skabe lige forhold for alle. Høj som lav, kvinde som mand og indfødt som indvandrer.
Som en del af forbedringerne i den offentlige sektor, vil Helle nemlig tage ligeløn op og gøre op med at køn skal være afgørende for, hvor meget en offentlig stilling får i løn. I det hele taget er Socialdemokraternes politik en politik, der gør plads til alle og lige muligheder. Én af årsagerne til at velfærd gennem den offentlige sektor er så vigtig, er at det er den eneste mulighed vi har for at skabe lige forhold for alle. Høj som lav, kvinde som mand og indfødt som indvandrer.
tagligestilling.dk på genbrugstrend
Umiddelbart er det svært at se at ligestilling skulle være en prioritet for Socialdemokraterne pt. Godt nok var indgangsbønnen i form af det store videoshow fyldt med bløde værdier, der og kan være med til at sikre et samfund hvor familierne og dermed mødrene sættes under pres, men Socialdemokraternes svar på ligestillingsnetværket, tagligestilling.dk har intet nyt.
Hvor de sidste år havde en selvstændig bod med nyt merchandise og kampagnemateriale, er bordet nu halvt overtaget af PES's kampagnemateriale, og de få postkort der ligger på bordet er rester fra sidste år. Det er stadig muligt at købe "Seje piger er Socialdemokrater!"-T-shirts, men de er heller ingen nyskabelse.
Det eneste nye er en simpel side, med information om et arrangementer man selv har mulighed for at lave. Ikke noget der rykker det store.
Hvor de sidste år havde en selvstændig bod med nyt merchandise og kampagnemateriale, er bordet nu halvt overtaget af PES's kampagnemateriale, og de få postkort der ligger på bordet er rester fra sidste år. Det er stadig muligt at købe "Seje piger er Socialdemokrater!"-T-shirts, men de er heller ingen nyskabelse.Det eneste nye er en simpel side, med information om et arrangementer man selv har mulighed for at lave. Ikke noget der rykker det store.
Velkommen til Socialdemokraternes kongres
Kære Venner
Så er Socialdemokraterne kongres i gang. Det er en fantastisk mulighed for Socialdemokraterne til at fastlægge deres politiske kurs, og en fantastisk mulighed for os til at vejre hvor socialdemokraterne er på vej hen i ligestillingsdebatten.
En kongres, hvor der eftersigende skal stemmes om Socialdemokraternes fremtidige holdning til kriminalisering af kunden af prostitution, og en kongres, hvor DSUs ligestillingsnetværk har gjort vores til at påvirke kongressen.
I løbet af dagen vil der løbende komme rapporter, og jeg håber I vil følge med løbende.
Så er Socialdemokraterne kongres i gang. Det er en fantastisk mulighed for Socialdemokraterne til at fastlægge deres politiske kurs, og en fantastisk mulighed for os til at vejre hvor socialdemokraterne er på vej hen i ligestillingsdebatten.
En kongres, hvor der eftersigende skal stemmes om Socialdemokraternes fremtidige holdning til kriminalisering af kunden af prostitution, og en kongres, hvor DSUs ligestillingsnetværk har gjort vores til at påvirke kongressen.
I løbet af dagen vil der løbende komme rapporter, og jeg håber I vil følge med løbende.
Kvindekamp i Nepal
Sidste oplæg var Binda Pandey, en Nepalesisk kvindeforkæmper, som kom og fortalte om hvad status var i Nepal.
Lige nu kæmper den demokratiske bevægelse selvfølgelig imod diktaturet og i den deltager lige mange mænd og kvinder, så derfor har de taget den beslutning at der i den nye forfatning skal skrives ind (hvis de vinder, vel at mærke) at parlamentet skal have 120 kvinder ud af 240 medlemmer. Det må jo siges at være et meget markant mål.
Men selvom de ikke sigter lavt i den Nepalesiske kvindebevægelse, har de så meget større problemer end vi i Danmark. Et af punkterne de kæmper for er en klassiker - kvindens ret til egen krop. Den gang den danske kvindebevægelse havde det som parole var det i kampen for fri abort. Det er slet ikke på tale i Nepal. Der dækker det over retten til selv at vælge hvornår og med hvem man vil gifte sig. Retten til selv at vælge hvem man vil indgå i et seksuelt forhold til og retten til selv at vælge hvornår man vil lave børn.
De fleste af disse punkter har ikke været et problem længe i Danmark. Retsstatsprincipper har beskyttet kvinder, selv før de havde stemmeret, og det virker for mig fuldstændig utænkeligt at en kvinde ikke skulle have ret til at bestemme hvem hun vil have sex med - i følge lovgivning.
Alt dette synes jeg bare understreger min pointe i artiklen for Kvinden og Samfundet om at nogle diskussioner, som for eksempel retten til fri abort er mere aktuelt at kæmpe for andre steder i verdenen, end at diskuterer herhjemme.
Lige nu kæmper den demokratiske bevægelse selvfølgelig imod diktaturet og i den deltager lige mange mænd og kvinder, så derfor har de taget den beslutning at der i den nye forfatning skal skrives ind (hvis de vinder, vel at mærke) at parlamentet skal have 120 kvinder ud af 240 medlemmer. Det må jo siges at være et meget markant mål.
Men selvom de ikke sigter lavt i den Nepalesiske kvindebevægelse, har de så meget større problemer end vi i Danmark. Et af punkterne de kæmper for er en klassiker - kvindens ret til egen krop. Den gang den danske kvindebevægelse havde det som parole var det i kampen for fri abort. Det er slet ikke på tale i Nepal. Der dækker det over retten til selv at vælge hvornår og med hvem man vil gifte sig. Retten til selv at vælge hvem man vil indgå i et seksuelt forhold til og retten til selv at vælge hvornår man vil lave børn.
De fleste af disse punkter har ikke været et problem længe i Danmark. Retsstatsprincipper har beskyttet kvinder, selv før de havde stemmeret, og det virker for mig fuldstændig utænkeligt at en kvinde ikke skulle have ret til at bestemme hvem hun vil have sex med - i følge lovgivning.
Alt dette synes jeg bare understreger min pointe i artiklen for Kvinden og Samfundet om at nogle diskussioner, som for eksempel retten til fri abort er mere aktuelt at kæmpe for andre steder i verdenen, end at diskuterer herhjemme.
Tine Auervig-Huggenberger
Til morgen startede vi konferencens sidste dage med et oplæg af LO’s næstformand om kvinders loyalitet. For og imod hinanden på tværs af foreningsmæssige og politiske skel. Et meget fornuftigt oplæg, hvor hun konstaterede at selvom der er et særligt sted i helvede for kvinder der ikke hjælper hinanden, er der jo ikke mange der forsvarer, når borgerlige kvinder bliver angrebet på deres køn.
Som en af de eneste tog huns mænds rettigheder op til diskussion og pointerede at det var vigtigt vi hjalp de unge mænd til at få retten til barsel. Det var rart at hører én som ikke levede i et univers, hvor mænd stadig er undertrykkerne og kvinderne altid er dem der bliver forfordelt.
Som hun rigtignok sagde handler kampen for ligestilling lige så meget om mænds kulturelle uligestilling, som om kvinders løn. Unge mænd i dag må kæmpe for ting kvinder opnåede for mere end 30 år siden, for eksempel retten til at være far.
Den efterfølgende debat handlede selvfølgelig meget om hendes kandidatur og fra konferencen var spørgsmålene skarpe, men støtten masiv og utvetydig.
Som en af de eneste tog huns mænds rettigheder op til diskussion og pointerede at det var vigtigt vi hjalp de unge mænd til at få retten til barsel. Det var rart at hører én som ikke levede i et univers, hvor mænd stadig er undertrykkerne og kvinderne altid er dem der bliver forfordelt.
Som hun rigtignok sagde handler kampen for ligestilling lige så meget om mænds kulturelle uligestilling, som om kvinders løn. Unge mænd i dag må kæmpe for ting kvinder opnåede for mere end 30 år siden, for eksempel retten til at være far.
Den efterfølgende debat handlede selvfølgelig meget om hendes kandidatur og fra konferencen var spørgsmålene skarpe, men støtten masiv og utvetydig.
Ingen kvindekonference uden lir!
Denne store konference på knap 300 kvindlige deltagere er fyldt med boder. Nogle selvfølegelig fra foreninger, bl.a forkæmpere mod Aids, PES Women og Børn og Pårørende af Misbrugere. Derudover er denne forsamling af kvinder også et oplagt mål for de lokale kunsthåndværkere. Således var der flere boder med pyntegenstande, smykke og tasker. Meget festligt.
Kvinder sprog og samfundsforhold
Dette sidste oplæg før festtalerne af Sabine Kirschmeier-Andersen fra Dansk Sprognævn var måske ikke så relevant for en forsamling kvinder der er så ligestillingsinteresserede at de gider bruge en hel weekend, kun med andre kvinder for at diskuterer det. Hun havde en mase eksempler som er fine, men bedre at bruge på nogen der ikke har forstået den kulturelle ulighed.
Til sidst endte hun i en harcelering over det danske sprogs trængte vilkår - man er vel fra Sprognævnet - som var fuldstændig irrelevant for konferencen.
Til dem der stadig skulle være i tvivl om uligheden i sproget er her en lille øvelse. Start med at skrive alle de skældsord du kan finde på om kvinder, lav så én for mænd og føj så de om kvinder du er kommet i tanke om i mellemtiden til den første list. Som SKA sagde:
Ungkarle er mænd i deres bedste alder og pebermøer er for gamle.
Til sidst endte hun i en harcelering over det danske sprogs trængte vilkår - man er vel fra Sprognævnet - som var fuldstændig irrelevant for konferencen.
Til dem der stadig skulle være i tvivl om uligheden i sproget er her en lille øvelse. Start med at skrive alle de skældsord du kan finde på om kvinder, lav så én for mænd og føj så de om kvinder du er kommet i tanke om i mellemtiden til den første list. Som SKA sagde:
Ungkarle er mænd i deres bedste alder og pebermøer er for gamle.
Kvinder magt og medier
Elisabeth Møller Jensen holdt her til eftermiddag et helt fantastisk underholdende oplæg om Kvinders mulighed for magt i medierne.
En af hendes vigtigste pointer var at man ikke skal være så bange for skandalen. Mona Salin, Ritt Bjerregård og Thorning Schmidt har alle haft en (for Ritts vedkommende flere) kioskbasker, der var lidet flatterende. Men når nu skandalen er sket, kan man lige så godt udnytte fordelene. For eksempel at de når ud i alle hjem. Hun gav faktisk alle skandalerne, som Ritt er vendt styrket tilbage fra, æren for at hun står så stærkt i forhold til hendes politiske modstandere.
Hun belyste kort hvordan Anders Fogh og Pia Kjærsgård fuldendt opfylder forældrerollerne, som den altfavnende fader, der har styr på tropperne og den socialt bekymrede moder, der sørger for de bløde værdier. Hendes svar var at Helle skulle melde sig ud af den patriarkalske familiestruktur og bare kører løs som den moderne kvinde og leder.
Hendes utroligt underholdende tale er sværd at gengive, men kommer som kronik i Politikken. Jeg sender et link når jeg får ét. Læs det endelig. Det er meget underholdende og meget lidt kampfeministisk.
En af hendes vigtigste pointer var at man ikke skal være så bange for skandalen. Mona Salin, Ritt Bjerregård og Thorning Schmidt har alle haft en (for Ritts vedkommende flere) kioskbasker, der var lidet flatterende. Men når nu skandalen er sket, kan man lige så godt udnytte fordelene. For eksempel at de når ud i alle hjem. Hun gav faktisk alle skandalerne, som Ritt er vendt styrket tilbage fra, æren for at hun står så stærkt i forhold til hendes politiske modstandere.
Hun belyste kort hvordan Anders Fogh og Pia Kjærsgård fuldendt opfylder forældrerollerne, som den altfavnende fader, der har styr på tropperne og den socialt bekymrede moder, der sørger for de bløde værdier. Hendes svar var at Helle skulle melde sig ud af den patriarkalske familiestruktur og bare kører løs som den moderne kvinde og leder.
Hendes utroligt underholdende tale er sværd at gengive, men kommer som kronik i Politikken. Jeg sender et link når jeg får ét. Læs det endelig. Det er meget underholdende og meget lidt kampfeministisk.
Yildiz Agdogan
Efter frokosten gik programmet videre med folketingskandidat Yildiz Agdogan. Hun fortalte i en meget personlig og intim atmosfære om hendes vej til magten.
En fortælling om usikkerhed og kamp, men også en fortælling om overskuddet til at tage den tabene part med og turde blive ved sit bagland. Selvfølgelig også en historie om mærkelige spørgsmål fra pressen om privatlivet, som man som kvindelig politikker i overdåd bliver mødt med.
Det er i disse historier at Kvindekonferencer alligevel har sin berettigelse. At man i et åbent fredeligt miljø kan fortælle om opture og nederlag, så vi som kvinder indbyrdes kan se at det ikke kun er os selv det sker for. Det er ikke fordi vi som individer er svage. Det handler halvdelen af gangene om reel forskelsbehandling og den anden halvdel om at være lige så gode til at tage vores egne begrænsninger med fanden i voldskhed som mændene.
En fortælling om usikkerhed og kamp, men også en fortælling om overskuddet til at tage den tabene part med og turde blive ved sit bagland. Selvfølgelig også en historie om mærkelige spørgsmål fra pressen om privatlivet, som man som kvindelig politikker i overdåd bliver mødt med.
Det er i disse historier at Kvindekonferencer alligevel har sin berettigelse. At man i et åbent fredeligt miljø kan fortælle om opture og nederlag, så vi som kvinder indbyrdes kan se at det ikke kun er os selv det sker for. Det er ikke fordi vi som individer er svage. Det handler halvdelen af gangene om reel forskelsbehandling og den anden halvdel om at være lige så gode til at tage vores egne begrænsninger med fanden i voldskhed som mændene.
Helle Thorning vil ikke kriminalisere kunden!
Ved debatten med Helle Thorning Schmidt fik jeg mulighed for at få afklaret hvor hun står i forhold til prostitution og kriminalisering af kunden. Helle beklagede og sagde det var et meget omstridt spørgsmål, men nu hvor der var kommet en negativ rapport fra Sverige, ville partiet nok ikke skifte mening foreløbigt.
At rapporten fra Sverige fortæller at miljøet er blevet væsentligt hårdere ved alle ligestillingsinteresserede efterhånden, men som Anne Ludvigson sagde viser selvsamme rapport også at der er væsentligt færre prostituerede i Sverige i dag i forhold til før lovgivningen på området.
Dette forstærker bare min holdning til, at det ikke kan passe vi lever i et civilt samfund hvor vi accepterer prostitution på lige vilkår med alle andre erhverv. Vi må tage et moralsk ansvar og sørge or det hverken er let eller socialt acceptabelt for mænd, familiefædre såvel som voldspsykopater udnytte kvinder.
At miljøet omkring de prostituerede ville blive hårdere var forventeligt, men det er det altså også før kriminaliseringen af kunden. Prostituerede er ansat i dag til at finde sig i det alle vi andre ikke vil lægge krop til.
Næste weekend er spørgsmålet til debat på Socialdemokraternes kongres og jeg må inderligt indstille til at vi finder modet frem og sørger for at vi som socialdemokrater i hvert fald ikke går ind for udnyttelsen af kvinder.
At rapporten fra Sverige fortæller at miljøet er blevet væsentligt hårdere ved alle ligestillingsinteresserede efterhånden, men som Anne Ludvigson sagde viser selvsamme rapport også at der er væsentligt færre prostituerede i Sverige i dag i forhold til før lovgivningen på området.
Dette forstærker bare min holdning til, at det ikke kan passe vi lever i et civilt samfund hvor vi accepterer prostitution på lige vilkår med alle andre erhverv. Vi må tage et moralsk ansvar og sørge or det hverken er let eller socialt acceptabelt for mænd, familiefædre såvel som voldspsykopater udnytte kvinder.
At miljøet omkring de prostituerede ville blive hårdere var forventeligt, men det er det altså også før kriminaliseringen af kunden. Prostituerede er ansat i dag til at finde sig i det alle vi andre ikke vil lægge krop til.
Næste weekend er spørgsmålet til debat på Socialdemokraternes kongres og jeg må inderligt indstille til at vi finder modet frem og sørger for at vi som socialdemokrater i hvert fald ikke går ind for udnyttelsen af kvinder.
Debat og dialog om kvinders muligheder og rettigheder i Europa
Næste punkt på programmet var et debatarrangement med følgende deltagere:
Anna Bergfelt, stedfortræder for Margot Wallström
Britta Thomsen MEP (s)
Lise Rolandsen Augustin Ph.d studerende ved Århus universitet, med fokus på den spanske ligestillingsmodel
Anne Ludvigson, Medlem af Riksdagen i sverige og fmd. for Kvinder i Norden
Det var en super fed debat, hvor vi fik et godt udsyn til hvad de kan i norden. Det er forstemmende at konstatere, hvor langt bagud vi er på arbejdsmarkedet i forhold til kvinder. Især Lise Rolandsen Augustins oplæg om den spanske ligestillingsmodel var meget interessant og nyt for mig. Der tør politikerne godt lovgive før befolkningen beder om det og EU’s direktiver på ligestillingsområdet anses for minimum.
De danske ministre kan man til gengæld konstaterer vælger ikke at bede om penge til ligestilling når kommissionen deler ud, med begrundelsen: ``Det har vi allerede´´. Pinligt i et land hvor forskellen på mænd og kvinders løn(18%) er 3 procentpoint større end EU gennemsnittet(15%)
Som Britta Thomsen sagde: lad os gøre ligestilling til en vindersag! Vi har så meget brug for diskussionen i Danmark.
Anna Bergfelt, stedfortræder for Margot Wallström
Britta Thomsen MEP (s)
Lise Rolandsen Augustin Ph.d studerende ved Århus universitet, med fokus på den spanske ligestillingsmodel
Anne Ludvigson, Medlem af Riksdagen i sverige og fmd. for Kvinder i Norden
Det var en super fed debat, hvor vi fik et godt udsyn til hvad de kan i norden. Det er forstemmende at konstatere, hvor langt bagud vi er på arbejdsmarkedet i forhold til kvinder. Især Lise Rolandsen Augustins oplæg om den spanske ligestillingsmodel var meget interessant og nyt for mig. Der tør politikerne godt lovgive før befolkningen beder om det og EU’s direktiver på ligestillingsområdet anses for minimum.
De danske ministre kan man til gengæld konstaterer vælger ikke at bede om penge til ligestilling når kommissionen deler ud, med begrundelsen: ``Det har vi allerede´´. Pinligt i et land hvor forskellen på mænd og kvinders løn(18%) er 3 procentpoint større end EU gennemsnittet(15%)
Som Britta Thomsen sagde: lad os gøre ligestilling til en vindersag! Vi har så meget brug for diskussionen i Danmark.
Helle T: ``Vi er et feministisk parti!´´
Denne formiddag gæstede Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt Kvindekonferencen, for traditionen tro at starte lørdagen.
Hun lagde ud med at fastlægge ét. Socialdemokraterne er et feministisk parti. I følge Helle afspejles dette af vores politik. Som socialdemokrat tager man udgangspunkt i almindelige menneskers hverdag og dermed også kvindernes hverdag. Velfærdsrettigheder skal også til for at sikre ligestilling, for des mindre velfærdstaten tager sig af, des mere gratis arbejde skal kvinderne tage, for at få familierne til at holde sammen.
Hun konfronterede også BTs artikel om hendes bortrejste mand og det demokratiske problem det åbenbart skulle være. Ikke et problem Helle genkender, for hvis hendes til tider bortrejste mand udgør et demokratisk problem, hvilke andre demokratiske instanser kan enlige mødre, hvis mænd slet ikke er der, så indtage?
Som hun citerede Poul Schlüter: Vi har først reel ligestilling, når middelmådige kvinder sidder i topstillinger lige som middelmådige mænd altid har gjort det.
Det sidste hun valgte at bruge tiden på var at påtale hvor stor en udfordring socialdemokraterne har økonomisk i forbindelse med valgkamp. Socialdemokraterne må bare lave så meget kampagne og møde menneskene i den hverdag vi gerne vil ændrer at vi ikke kan overses. Hvis man vil et ligestillet samfund i Danmark må man stemme socialdemokratisk
Hun lagde ud med at fastlægge ét. Socialdemokraterne er et feministisk parti. I følge Helle afspejles dette af vores politik. Som socialdemokrat tager man udgangspunkt i almindelige menneskers hverdag og dermed også kvindernes hverdag. Velfærdsrettigheder skal også til for at sikre ligestilling, for des mindre velfærdstaten tager sig af, des mere gratis arbejde skal kvinderne tage, for at få familierne til at holde sammen.
Hun konfronterede også BTs artikel om hendes bortrejste mand og det demokratiske problem det åbenbart skulle være. Ikke et problem Helle genkender, for hvis hendes til tider bortrejste mand udgør et demokratisk problem, hvilke andre demokratiske instanser kan enlige mødre, hvis mænd slet ikke er der, så indtage?
Som hun citerede Poul Schlüter: Vi har først reel ligestilling, når middelmådige kvinder sidder i topstillinger lige som middelmådige mænd altid har gjort det.
Det sidste hun valgte at bruge tiden på var at påtale hvor stor en udfordring socialdemokraterne har økonomisk i forbindelse med valgkamp. Socialdemokraterne må bare lave så meget kampagne og møde menneskene i den hverdag vi gerne vil ændrer at vi ikke kan overses. Hvis man vil et ligestillet samfund i Danmark må man stemme socialdemokratisk
Hanne Vibeke Holst
Hanne Vibeke Holst leverede vanen tro en dundertale mod både mændene og de usolidariske kvinder, der var til at føle og røre ved. Hun snakkede om at kvinder skulle forene sig og stå sammen. Den eneste måde vi kan få ligestilling på i følge HVH er at kæmpe skulder mod skulder, uden nogle mænd i vores rækker til at skille os.
Desuden blev begrebet burkakultur indført i debatten. Det handler ikke, som man måske skulle tro ikke om muslimske kvinders ligestillingsproblemer, men om de danske ganske unge piger. Børnehavebørn i lyserødt. Prinsesser på række på første skoledag - og resten af årets 365dage i øvrigt.
Selv var jeg også ret træt af den manglende kreativitet hos de danske mødre, da jeg kørte som hjemmepleje på Vesterbro sidste vinter. Lange rækker af små piger i alt for fint og begrænsende lyserødt tøj.
Det er rigtigt at det ikke giver særlig mange udfoldelsesmuligheder for individet, når alle af ét køn/race/kultur i den grad bliver ensrettet, men som Britta ganske tørt konstaterede til mig bagefter - I EU er det kun Danmark og muslimerne der stadig diskuterer kvinders tøj.
Og hun har ret. Alle de små lyserøde piger er ikke problemet. De er måske endnu et symptom for det der er galt i ligestillingen, nemlig alt for stive kønsroller for begge køns vedkommende, men forandringen kommer altså ikke alene af at de også for lov at gå i resten af regnbuens skala.
Det er netop når vi fjerne fokus fra problemet og begynder at klandre kvinder for deres udseende at vi nærmer os en burkakultur.
Desuden blev begrebet burkakultur indført i debatten. Det handler ikke, som man måske skulle tro ikke om muslimske kvinders ligestillingsproblemer, men om de danske ganske unge piger. Børnehavebørn i lyserødt. Prinsesser på række på første skoledag - og resten af årets 365dage i øvrigt.
Selv var jeg også ret træt af den manglende kreativitet hos de danske mødre, da jeg kørte som hjemmepleje på Vesterbro sidste vinter. Lange rækker af små piger i alt for fint og begrænsende lyserødt tøj.
Det er rigtigt at det ikke giver særlig mange udfoldelsesmuligheder for individet, når alle af ét køn/race/kultur i den grad bliver ensrettet, men som Britta ganske tørt konstaterede til mig bagefter - I EU er det kun Danmark og muslimerne der stadig diskuterer kvinders tøj.
Og hun har ret. Alle de små lyserøde piger er ikke problemet. De er måske endnu et symptom for det der er galt i ligestillingen, nemlig alt for stive kønsroller for begge køns vedkommende, men forandringen kommer altså ikke alene af at de også for lov at gå i resten af regnbuens skala.
Det er netop når vi fjerne fokus fra problemet og begynder at klandre kvinder for deres udseende at vi nærmer os en burkakultur.
Socialdemokraternes Kvinderkonference
Denne weekend deltager jeg på vegne af DSUs ligestillingsnetværk på socialdemokraternes kvindekonference Q007. Hvor jeg løbende vil blogge om udviklingen.
Selv ville jeg ikke afholde en konference om ligestilling, uden at invitere mændene med. Det er meget svært at opnå ligestilling, hvis den anden part ikke for hørt, hvorfor vi synes, der er et problem. Desuden handler kampen for ligestilling ikke længere kun om kvindens status og materielle undertrykkelse, men i lige så høj grad om manderollens socialt undertrykte status. Hvor er de bløde mænd? Hvorfor må de ikke være med til at diskutere ligestilling?
Jeg ser dog frem til en weekend med en masse stærke kvinder, hvor meningerne nok skal brydes i højt tempo.
Selv ville jeg ikke afholde en konference om ligestilling, uden at invitere mændene med. Det er meget svært at opnå ligestilling, hvis den anden part ikke for hørt, hvorfor vi synes, der er et problem. Desuden handler kampen for ligestilling ikke længere kun om kvindens status og materielle undertrykkelse, men i lige så høj grad om manderollens socialt undertrykte status. Hvor er de bløde mænd? Hvorfor må de ikke være med til at diskutere ligestilling?
Jeg ser dog frem til en weekend med en masse stærke kvinder, hvor meningerne nok skal brydes i højt tempo.
Kriminalisering af prostitutionskunder til afstemning på S kongres
DSU har længe arbejdet for at kriminalisere prostitutionskunder, men Socialdemokraterne har hidtil været afvisende overfor tanken. Socialdemokraternes ledelse er stadig imod, men på dette års kongres har flere stillet forslag om at kriminalisere prostitutionskunder. Hermed en opfordring til at starte debatten ude i partiforeningerne.
Politikken spænder vidt
Jeg har som barn altid anset mine forældre for at være ret begavede mennesker, der gad bruge tid på at læse begavede aviser. Det undrede mig som lille at politikken kunne stå både bag det fort af en avis mine forældre rejste over morgenbordet OG ekstrabladet, som kun én gang kom ind over dørtærsklen. Det var 1996 og Bjarne Riis havde netop vundet. Jeg forstod simpelthen ikke at de samme mennesker kunne stå bag disse to produkter.
Nu gør Politikken det igen - viser deres alsidighed. Som et nyt tilbud har de nemlig lavet et begavet dameblad. Udgangspunktet er debat og kvindeliv på den begavede måde, hvor man snakker op og ikke ned til fornuftige kvinders intelligens. Ind til nu har jeg kun hørt om lignende projekter i Norge og USA (der skal nok være flere), men det her er altså det første af sin slags jeg får kendskab til i Danmark. Det er på tide at Kvindeblade tager kvinder alvorligt og ikke kun tror let underholdning for kvinder kun skal tale til deres dårlige selvtillid og samvittighed.
Internetfronten på Community er ret gennemført. Både selve Community'et og muligheden for at læse bladet på internettet er ret fedt!
Nu gør Politikken det igen - viser deres alsidighed. Som et nyt tilbud har de nemlig lavet et begavet dameblad. Udgangspunktet er debat og kvindeliv på den begavede måde, hvor man snakker op og ikke ned til fornuftige kvinders intelligens. Ind til nu har jeg kun hørt om lignende projekter i Norge og USA (der skal nok være flere), men det her er altså det første af sin slags jeg får kendskab til i Danmark. Det er på tide at Kvindeblade tager kvinder alvorligt og ikke kun tror let underholdning for kvinder kun skal tale til deres dårlige selvtillid og samvittighed.
Internetfronten på Community er ret gennemført. Både selve Community'et og muligheden for at læse bladet på internettet er ret fedt!
Ligestilling i Sønderborg
Var i tirsdags i Sønderborg, for at diskutere ligestilling med den lokale DSUafdeling. En diskussion, hvor vi kom vidt og bredt rundt, og fik diskuteret ligestilling mellem kønnene i samfundet, fra snart sagt alle relevante indgangsvinkler.
Oplægget var ment som en opfølgning på Sønderborgs indsats for ligestillingen i afdelingen tidligere på året, og der kom, så vidt jeg blev infomeret også 3 nye medlemmer ud af aftenen.
Da vi nåede til den lidt mere uformelle anden halvleg af mødedet, var der ét af medlemmerne, Jesper, som foreslog at man, i stedet for at tro at kønskvotering skulle redde ligestillingen på arbejdsmarkedet og i ledelserne, kunne indføre kønskvotering i ansættelsesudvalgene. En spændende tanke. Idéen er simpelthen at udnytte det faktum, at kvinder er tilbøjelige til at ansætte kvinder og mænd ligeledes med mænd, for at sikre ligelig repræsentation af mænd og kvinder i samfundets top.
Den idé vil jeg tage med videre og prøve at få den udfordret. Umiddelbart kan jeg ikke se hagen ved det. Fortæl mig endelig hvis du kan?
Oplægget var ment som en opfølgning på Sønderborgs indsats for ligestillingen i afdelingen tidligere på året, og der kom, så vidt jeg blev infomeret også 3 nye medlemmer ud af aftenen.
Da vi nåede til den lidt mere uformelle anden halvleg af mødedet, var der ét af medlemmerne, Jesper, som foreslog at man, i stedet for at tro at kønskvotering skulle redde ligestillingen på arbejdsmarkedet og i ledelserne, kunne indføre kønskvotering i ansættelsesudvalgene. En spændende tanke. Idéen er simpelthen at udnytte det faktum, at kvinder er tilbøjelige til at ansætte kvinder og mænd ligeledes med mænd, for at sikre ligelig repræsentation af mænd og kvinder i samfundets top.
Den idé vil jeg tage med videre og prøve at få den udfordret. Umiddelbart kan jeg ikke se hagen ved det. Fortæl mig endelig hvis du kan?
Feminisme = Puritanisme?
De sidste to uger er der fra flere kanter kommet angreb på vor tids prominente feminister for at være sexforskrækkede og puritane. Det startede med udgivelsen af bogen "sidste nat i kødbyen" af Henrik List. Med den bog i hånden startede List og en 15-20 andre seksualinteressenter en ny forening for friere sex i starten af sidste uge.
Det billede denne gruppe tegner af de feministiske dele af venstrefløjen er forstemmende. Hvis hver en påstand er sand, har vi i Danmark at gøre med en venstrefløj, der tillader sig at docere, hvordan den rette feminine seksualitet er, hvilke stillinger og metoder, der er faux pas, og at mænd som udgangspunkt er vilde udyr, der konstant tvinger vilde og grænseoverskridende seksualroller ned over stakkels passive kvinder.
Jeg håber at nogen inden for de næste par dage vil afkræfte dette billede for mig. Ind til da...
Jeg er ikke i tvivl om der er smurt godt på. Hvis man går lidt provokerende til en hver feminist, vil man kunne få dem til at sige at porno altid er undertrykkende og skadende, og at unge mænd får et forkvaklet billede af, hvad unge kvinder vil have. Dette er selvfølgelig lidt bombastiske holdninger, i forhold til at vide hvad ALLE unge vil og ikke vil. Vejen frem må vel snarere være at opdrage de unge kvinder til at fortælle de unge mænd, hvad de vil have og omvendt, end at tro man kan dræbe pornoindustrien, ved at gøre det sværere tilgængeligt.
Vi kommer ingen vegne i ligestillingen, ved at indskrænke tolerancen. Hverken når det gælder åbenlyse problemstillinger, som kultursammenstød og diskrimination eller når det handler om det mere lukkede, inden for hjemmets 4 vægge.
Dog vil jeg ærligt slå en streg i sandet for frisindetheden. Jeg synes ikke, det er okay at lade folk træffe det "frie" valg at prostituere sig. Jeg har endnu til gode at møde eller høre om et eneste menneske i harmoni med sig selv, der vælger helt frit at sælge sin krop. Statistikken taler sit tydelige sprog: 95% prostituerede har været udsat for pædofili.
Sidst jeg hørte en personhistorie om en "lykkelig luder" viste det sig at hun var blevet voldtaget. Hun søgte ind i prostitutionen, for at tjekke om hendes "vare" stadig havde værdi. Igen og igen i de interviews der bliver afgivet af "lykkelige ludere", hører jeg en historie om lavt selvværd, hvor hovedpersonen mener, at det er hende der narer mændende, for det hun giver er jo ikke lige så meget værd, som det hun får betalt(!).
Disse historier virker ikke som om prostitution på nogen måde afspejler et gensidigt forhold. Det er historier om kvinder, der er blevet så tilpas krænkede at de udvikler noget der ligner et sygeligt mønster. At der så også er unge kvinder blandt højtuddannede der vælger at sælge sig selv, og at alle der prostituere sig ikke nødvendigvis er samfundets tabere, beviser intet. Der er incest og pædofili i alle samfundslag og dårligt selvværd og psykisk ubalance har ikke meget med social status at gøre. Vi kan ikke bare som samfund side med hænderne foldet i skødet og henvise til et frit liv, mens folk udviser selvdestruktiv adfærd. Måske mindre ansvarsbesvidste politikkere, men ikke på venstrefløjen.
Det er dog uheldigt at der tilsyneladende, hverken på den ene eller anden side af grænseskellet mellem "frisindede" og feminister, er nogen, der drager et skel mellem prostitution og resten af seksindustrien, så det kan høres højt og tydelig.
Lad os ikke servere legitimeringen af prostitution på et sølvfad, ved at sidestille det med blød porno og individuelle behov. Lad os hellere sætte alt på én hest, lade pornobutikkerne passe sig selv, sørge for grundig nedbrydning af tabuer i folkeskolen gennem ordentlig seksualundervisning og så fokusere på de steder, hvor der reelt er tale om et overgreb. Det andet er spild af tid og grænsende til det direkte skadelige for sagen.
Det billede denne gruppe tegner af de feministiske dele af venstrefløjen er forstemmende. Hvis hver en påstand er sand, har vi i Danmark at gøre med en venstrefløj, der tillader sig at docere, hvordan den rette feminine seksualitet er, hvilke stillinger og metoder, der er faux pas, og at mænd som udgangspunkt er vilde udyr, der konstant tvinger vilde og grænseoverskridende seksualroller ned over stakkels passive kvinder.
Jeg håber at nogen inden for de næste par dage vil afkræfte dette billede for mig. Ind til da...
Jeg er ikke i tvivl om der er smurt godt på. Hvis man går lidt provokerende til en hver feminist, vil man kunne få dem til at sige at porno altid er undertrykkende og skadende, og at unge mænd får et forkvaklet billede af, hvad unge kvinder vil have. Dette er selvfølgelig lidt bombastiske holdninger, i forhold til at vide hvad ALLE unge vil og ikke vil. Vejen frem må vel snarere være at opdrage de unge kvinder til at fortælle de unge mænd, hvad de vil have og omvendt, end at tro man kan dræbe pornoindustrien, ved at gøre det sværere tilgængeligt.
Vi kommer ingen vegne i ligestillingen, ved at indskrænke tolerancen. Hverken når det gælder åbenlyse problemstillinger, som kultursammenstød og diskrimination eller når det handler om det mere lukkede, inden for hjemmets 4 vægge.
Dog vil jeg ærligt slå en streg i sandet for frisindetheden. Jeg synes ikke, det er okay at lade folk træffe det "frie" valg at prostituere sig. Jeg har endnu til gode at møde eller høre om et eneste menneske i harmoni med sig selv, der vælger helt frit at sælge sin krop. Statistikken taler sit tydelige sprog: 95% prostituerede har været udsat for pædofili.
Sidst jeg hørte en personhistorie om en "lykkelig luder" viste det sig at hun var blevet voldtaget. Hun søgte ind i prostitutionen, for at tjekke om hendes "vare" stadig havde værdi. Igen og igen i de interviews der bliver afgivet af "lykkelige ludere", hører jeg en historie om lavt selvværd, hvor hovedpersonen mener, at det er hende der narer mændende, for det hun giver er jo ikke lige så meget værd, som det hun får betalt(!).
Disse historier virker ikke som om prostitution på nogen måde afspejler et gensidigt forhold. Det er historier om kvinder, der er blevet så tilpas krænkede at de udvikler noget der ligner et sygeligt mønster. At der så også er unge kvinder blandt højtuddannede der vælger at sælge sig selv, og at alle der prostituere sig ikke nødvendigvis er samfundets tabere, beviser intet. Der er incest og pædofili i alle samfundslag og dårligt selvværd og psykisk ubalance har ikke meget med social status at gøre. Vi kan ikke bare som samfund side med hænderne foldet i skødet og henvise til et frit liv, mens folk udviser selvdestruktiv adfærd. Måske mindre ansvarsbesvidste politikkere, men ikke på venstrefløjen.
Det er dog uheldigt at der tilsyneladende, hverken på den ene eller anden side af grænseskellet mellem "frisindede" og feminister, er nogen, der drager et skel mellem prostitution og resten af seksindustrien, så det kan høres højt og tydelig.
Lad os ikke servere legitimeringen af prostitution på et sølvfad, ved at sidestille det med blød porno og individuelle behov. Lad os hellere sætte alt på én hest, lade pornobutikkerne passe sig selv, sørge for grundig nedbrydning af tabuer i folkeskolen gennem ordentlig seksualundervisning og så fokusere på de steder, hvor der reelt er tale om et overgreb. Det andet er spild af tid og grænsende til det direkte skadelige for sagen.
De cykler i mellemøsten
Der er mange måder at kæmpe for en sag. Nogle vælger aggressioner, andre demonstrerer - i Libanon cykler de lige nu.
Arrangementet hedder Follow The Women (FTW) og det de cykler for er fred i Mellemøsten. En agtværdig sag og en god handling. Det specielle er at der kun er kvindelige deltagere og at de – ret utraditionelt for mellemøsten – bliver brugt som forbilleder.
Lige nu har DSU to udsendte som blogger på internationalt udvalgs hjemmeside om arrangementet med de seje kvinder. Følg med i turen på www.internationaltudvalg.dk/
Abort i Kvinden og Samfundet
Dansk Kvindesamfund har henvendt sig til mig for at få et bidrag til deres abortdiskussion i denne måneds udgave af deres medlemsblad Kvinden og Samfundet. Bladet kan findes her og artiklen er på side 7.
Grundlæggende mener jeg ikke abort egentlig længere i Danmark er særlig relevant i forhold til ligestilling i Danmark. De næste vigtigere skridt handler mere om tolerance, roller og værdier, end rettigheder.
I et ligestillingsperspektiv er abortgrænsen kun interessant i forhold til handicappedes placering i samfundet. For nok er det muligt at teste for det ene og det andet handicap på endog meget små fostre, men jeg mener der er en væsentlig forskel på om man grundlæggende ønsker at være gravid og om man har overskud i sit liv til at give et handicappet barn en god og værdi opvækst.
I dag er det forholdsvis ukompliceret at få en sammenrådsbeslutning om abort efter 12. uge, hvis risikoen for handicap hos fosteret er meget højt. Behandlingen af sagen tager selvfølgelig lidt længere tid, men det skal i mineøjne også være en mere grundig overvejelse bag fravalget af et handicappet barn, end ved fravalget af børn over en bred kam.
Abort som automatreaktion pga. høj risiko for handicap hos fosteret ville være et skridt baglæns for tolerancen overfor handicap i vores samfund. At fosteret er handicappet betyder hverken at det ikke er et dejligt barn man får, eller at barnet får en ulykkelig barndom, men det kræver flere ressourcer i familien. Ressourcer som det kun er den enkelte der ved om de har. Hvis vi flytter abortgrænsen alene med det ene argument at det så vil være nemmere at opnå abort når man har opdaget evt. handicap signalere vi som samfund at handicappede har mindre ret til livet. En ret ubehagelig tanke efter min mening.
Grundlæggende mener jeg ikke abort egentlig længere i Danmark er særlig relevant i forhold til ligestilling i Danmark. De næste vigtigere skridt handler mere om tolerance, roller og værdier, end rettigheder.
I et ligestillingsperspektiv er abortgrænsen kun interessant i forhold til handicappedes placering i samfundet. For nok er det muligt at teste for det ene og det andet handicap på endog meget små fostre, men jeg mener der er en væsentlig forskel på om man grundlæggende ønsker at være gravid og om man har overskud i sit liv til at give et handicappet barn en god og værdi opvækst.
I dag er det forholdsvis ukompliceret at få en sammenrådsbeslutning om abort efter 12. uge, hvis risikoen for handicap hos fosteret er meget højt. Behandlingen af sagen tager selvfølgelig lidt længere tid, men det skal i mineøjne også være en mere grundig overvejelse bag fravalget af et handicappet barn, end ved fravalget af børn over en bred kam.
Abort som automatreaktion pga. høj risiko for handicap hos fosteret ville være et skridt baglæns for tolerancen overfor handicap i vores samfund. At fosteret er handicappet betyder hverken at det ikke er et dejligt barn man får, eller at barnet får en ulykkelig barndom, men det kræver flere ressourcer i familien. Ressourcer som det kun er den enkelte der ved om de har. Hvis vi flytter abortgrænsen alene med det ene argument at det så vil være nemmere at opnå abort når man har opdaget evt. handicap signalere vi som samfund at handicappede har mindre ret til livet. En ret ubehagelig tanke efter min mening.
Kvindernes internationale kampdag
Torsdag d. 8. marts 2007Generalsekretær Ban Ki-Moon
Det er kvindernes internationale kampdag, og det kan mærkes.
Konferencesalen er allerede fuld en halv time før lederne af FN skal tale for de mange hundrede af regeringsrepræsentanter og Ngo’er. Kvinderne i salen bryder ud i spontane klapsalver da Generalsekretær Ban Ki-Moon, Præsident for generalforsamlingen Sheikha Haya Rashed Al Khalifa og formanden for sikkerhedsrådet træder ind i den store konferencesal. De startede med at vise en kort film, som i billeder og på forskellige sprog fortæller om den vold kvinder over hele verden oplever hver dag. Jeg måtte lige blinke og synke en ekstra gang – Det var en stærk film. Selvom det kan virke håbløst at udrydde al vold og diskrimination af pigebarnet, så er der ingen tvivl om at den nye generalsekretær vil gøre hvad der står i hans magt for at nå målet. Både han og præsidenten viste i deres taler, at de er varme tilhængere af reformen og skabelsen af en ny ”gender architecture” i FN – det er første skridt på vejen.
Fokus på mænd
I umiddelbar forlængelse kommer et nyt panel ind. Det er tydeligt at en vigtig nyskabelse på denne CSW er, at mændene skal inddrages i sikringen af kvinders ligestilling. Panelet består bl.a. af Præsidenten for Columbias senat (en kvinde), et medlem af ”white ribbon” – en mandeorganisation som startede i Canada efter en masskre på 14 kvinder blot fordi de var kvinder. En pastor som var medlem af ”100 black men” en amerikansk organisation for mænd som arbejder for respekt og lighed for kvinder. Han sagde ”we men, must be men enough to listen to women as equal” – egentligt lidt banalt – men pointen er at vende det hele på hovedet – Rigtige mænd er dem der behandler kvinder med respekt og ligeværd – ikke dem som har og bruger magt overfor kvinder.
Det var i det hele taget en meget rørende dag.
Man kan ikke være republikaner…
Jeg var senere, lidt ved en fejl, kommet til et oplæg om hvordan man opbygger kvindekommissioner i samarbejde med regeringen. Det blev afholdt af den amerikanske sammenslutning af kvindekommissioner, og det var ikke noget som hverken i KULU sammenhæng eller i mit arbejde havde den store relevans. Men det var en oplevelse. Det var lidt morsomt, at de i starten af arrangementet gjorde meget ud af at fortælle at de var politiske uafhængige, men efterhånden begyndte der at komme bemærkninger ud mellem sidebenene, og til sidst var de meget åbenlyse i deres kritik af republikanerne – ”you can’t fight for equality for women, and be republican at the same time”. En tilskuer endte med at holde en lang tale om hvordan Bush regeringen var skyld i nedskæringer i de midler som skulle gå til fattige HIV/AIDS smittede. På nuværende tidspunkt ser det heldigvis ud til, at der kommer en demokratisk præsident næste gang - det ville jo ikke gøre noget, hvis det også blev en kvinde!
Et nyt perspektiv
Onsdag d. 7. marts 2007
I nat måtte jeg sove med tøj på og min frakke oven på tæppet, fordi det var så koldt på mit værelse. Der er ikke noget at sige til, at de bruger så meget energi herovre – Vinduet kan ikke lukkes tæt, så kulden fiser lige ind, men så har man selvfølgeligt bare fyret op for radiatoren – det hjælper desværre ikke så forfærdeligt meget. Men man må også bare trække lidt på smilebåndet, og sætte sine problemer i perspektiv – Og perspektiv det får man - efter et par dage sammen med en masse fantastisk seje kvinder, som kæmper for deres medsøstre og for rettigheder vi i Danmark har haft i evigheder. Dermed ikke sagt, at ligestillingsproblemerne i DK ikke er vigtige, det er de.
Mikrolån
Jeg havde besluttet mig for at overvære en paneldebat om ”empowerment of women including microfinance”. Det var utroligt lærerigt, for der kom flere ”nye” aspekter på, som jeg ikke tidligere har hørt om i forbindelse med microfinance (små lån som ofte gives til kvinder i udviklingslandende, der gør dem selvforsørgende – egen definition, der kan være andre mere dækkende). For det første var det ikke kun en lang opremsning af fordelene microcredit, som det eller så ofte er. Der kom mange problemer frem i lyset – Kvinder som har mistet deres ko eller høns pga. natur katastrofer, og ikke har forsikring – ”the storm didn’t blow away the debt”- og så sidder de i en endnu værre situation end før de fik et mikrolån. Hele makro-delen kom også på, den synes jeg ofte bliver glemt i debatten. Det var også et issue at de små lån nok kan holde kvinderne (eller mændene) i live – men decideret udviklende er det næppe at få en enkelt ko. Der mangler mulighed for større lån, og mere industri hvis der skal gang i en reel udvikling. Hermed ikke sagt at mikrolån er en dårlig idé - det kan bare ikke stå alene.
Mødet med Taiwan
Jeg var jo blevet spurgt, om jeg ville tage til brown bag briefing med delegationen fra Taiwan på Tapai Economic and cultural office, så der måtte jeg hen efter frokost.
Inden jeg gik derfra, havde jeg besluttet mig for, at jeg må til Taiwan snart. Det er nogle dejlige mennesker, de er super imødekommende, næsten så man bliver overvældet, og ekstremt høflige. Vi var faktisk ikke så mange – to svenskere, en nordmand, en tjekke, en kroat og jeg selv, resten var taiwanere. Jeg var helt vild med deres måde at fortælle om ligestillingssituationen i Taiwan på. To unge piger, den ene gik stadig i ”folkeskole”, fortalte om deres oplevelser med barriere for kvinder. Det kræver altså en god portion mod, at give et så ærligt og umiddelbart billede – især når de vil gøre alt for at gøre et godt indtryk – Men det virkede i hvert tilfælde på mig.
Det var tydeligt at der stadig er en ringeagt for piger og kvinder i Taiwan – de er ikke ønskede om man vil. En fortalte at hun, til trods for at hun var det ældste barn, fik af vide, at det kun var hendes lillebror som kunne få en uddannelse. En anden mente at det var uddannelsessystemet som gjorde drenge klogere end piger, og en tredje kom til selskabet store fornøjelse til at sige, at det eneste med kvinder drengene interesserede sig for var deres ”but” ;o) Ambassadøren så noget beklemt ud ved den bemærkning. Da oplæg og diskussion var færdig, gjorde jeg meget ud af at fortælle dem, hvor opløftende det var, at de havde valgt at gøre det på den måde. De er ufatteligt elskværdige mennesker, og det var næsten ikke til at komme derfra igen, for de ville alle gerne tale med en. Det gjorde helt ondt at høre dem tale om FN, og hvor gerne de ville være med og, hvor svært det var bare for NGOer at få lov at deltage på aktiviteter i FN. Jeg blev desværre nødt til at gå, men fik udvekslet oplysninger med et par stykker, så der skal nok være mulighed for at udveksle flere erfaringer.
Resten af dagen gik med caucuses (se billede) som jeg også gerne ville fortælle mere om, men er simpelthen så træt – klokken er tolv om natten her - seks om morgenen hos jer - og jeg er stadig ramt af jetlag og tidsforskel.
Tusind tak for de rosende ord Isabella, jeg er rigtig glad for at bloggen bliver læst – og for den positive feedback på skrivestilen – den er jo lidt anderledes og dagbogs-agtig – men jeg håber at den kan nå en anden målgruppe end ”the usual suspects” i DSU ;o)
I må meget gerne kommentere eller stille spørgsmål – det gør man ved at trykke der, hvor der står ”0 svar”.
I nat måtte jeg sove med tøj på og min frakke oven på tæppet, fordi det var så koldt på mit værelse. Der er ikke noget at sige til, at de bruger så meget energi herovre – Vinduet kan ikke lukkes tæt, så kulden fiser lige ind, men så har man selvfølgeligt bare fyret op for radiatoren – det hjælper desværre ikke så forfærdeligt meget. Men man må også bare trække lidt på smilebåndet, og sætte sine problemer i perspektiv – Og perspektiv det får man - efter et par dage sammen med en masse fantastisk seje kvinder, som kæmper for deres medsøstre og for rettigheder vi i Danmark har haft i evigheder. Dermed ikke sagt, at ligestillingsproblemerne i DK ikke er vigtige, det er de.
Mikrolån
Jeg havde besluttet mig for at overvære en paneldebat om ”empowerment of women including microfinance”. Det var utroligt lærerigt, for der kom flere ”nye” aspekter på, som jeg ikke tidligere har hørt om i forbindelse med microfinance (små lån som ofte gives til kvinder i udviklingslandende, der gør dem selvforsørgende – egen definition, der kan være andre mere dækkende). For det første var det ikke kun en lang opremsning af fordelene microcredit, som det eller så ofte er. Der kom mange problemer frem i lyset – Kvinder som har mistet deres ko eller høns pga. natur katastrofer, og ikke har forsikring – ”the storm didn’t blow away the debt”- og så sidder de i en endnu værre situation end før de fik et mikrolån. Hele makro-delen kom også på, den synes jeg ofte bliver glemt i debatten. Det var også et issue at de små lån nok kan holde kvinderne (eller mændene) i live – men decideret udviklende er det næppe at få en enkelt ko. Der mangler mulighed for større lån, og mere industri hvis der skal gang i en reel udvikling. Hermed ikke sagt at mikrolån er en dårlig idé - det kan bare ikke stå alene.
Mødet med Taiwan
Jeg var jo blevet spurgt, om jeg ville tage til brown bag briefing med delegationen fra Taiwan på Tapai Economic and cultural office, så der måtte jeg hen efter frokost.
Inden jeg gik derfra, havde jeg besluttet mig for, at jeg må til Taiwan snart. Det er nogle dejlige mennesker, de er super imødekommende, næsten så man bliver overvældet, og ekstremt høflige. Vi var faktisk ikke så mange – to svenskere, en nordmand, en tjekke, en kroat og jeg selv, resten var taiwanere. Jeg var helt vild med deres måde at fortælle om ligestillingssituationen i Taiwan på. To unge piger, den ene gik stadig i ”folkeskole”, fortalte om deres oplevelser med barriere for kvinder. Det kræver altså en god portion mod, at give et så ærligt og umiddelbart billede – især når de vil gøre alt for at gøre et godt indtryk – Men det virkede i hvert tilfælde på mig.
Det var tydeligt at der stadig er en ringeagt for piger og kvinder i Taiwan – de er ikke ønskede om man vil. En fortalte at hun, til trods for at hun var det ældste barn, fik af vide, at det kun var hendes lillebror som kunne få en uddannelse. En anden mente at det var uddannelsessystemet som gjorde drenge klogere end piger, og en tredje kom til selskabet store fornøjelse til at sige, at det eneste med kvinder drengene interesserede sig for var deres ”but” ;o) Ambassadøren så noget beklemt ud ved den bemærkning. Da oplæg og diskussion var færdig, gjorde jeg meget ud af at fortælle dem, hvor opløftende det var, at de havde valgt at gøre det på den måde. De er ufatteligt elskværdige mennesker, og det var næsten ikke til at komme derfra igen, for de ville alle gerne tale med en. Det gjorde helt ondt at høre dem tale om FN, og hvor gerne de ville være med og, hvor svært det var bare for NGOer at få lov at deltage på aktiviteter i FN. Jeg blev desværre nødt til at gå, men fik udvekslet oplysninger med et par stykker, så der skal nok være mulighed for at udveksle flere erfaringer.
Resten af dagen gik med caucuses (se billede) som jeg også gerne ville fortælle mere om, men er simpelthen så træt – klokken er tolv om natten her - seks om morgenen hos jer - og jeg er stadig ramt af jetlag og tidsforskel.
Tusind tak for de rosende ord Isabella, jeg er rigtig glad for at bloggen bliver læst – og for den positive feedback på skrivestilen – den er jo lidt anderledes og dagbogs-agtig – men jeg håber at den kan nå en anden målgruppe end ”the usual suspects” i DSU ;o)
I må meget gerne kommentere eller stille spørgsmål – det gør man ved at trykke der, hvor der står ”0 svar”.
Handling i DSU Sønderborg
Jeg får løbende meldinger og henvendelser om lokale ligestillingsinitiativer i DSU. Her er ét jeg gerne vil udbrede kendskabet til, især på grund af kopierbarheden.
I DSU Sønderborg har man besluttet sig for at gøre noget for ligestillingen, både for diskussionen og i afdelingen.
For at udjævne den skævvridning de har fået i kønsfordelingen af aktive medlemmer i afdelingen, har de lavet en kampagne og en aktivitetskalender der appellerer specielt til piger.
Kampagnen foregår i morgen, som markering af kvindernes internationale kampdag (8. marts) for at gøre opmærksom på løngabet, der trods mange års kamp for ligestilling stadig findes mellem mænd og kvinder.
Indsatsen er først og fremmest på det lokale gymnasium og godkendelse er indhentet fra rektor. DSU Sønderborg har meget præcist formuleret målsætning for hvad de vil have ud af kampagnen, og jeg glæder mig til fortsat at følge med i, hvordan deres lokale handlingsplan for ligestilling i afdelingen går.
Held og lykke og god tur ”på gaden” i morgen, til Sønderborg herfra
I DSU Sønderborg har man besluttet sig for at gøre noget for ligestillingen, både for diskussionen og i afdelingen.
For at udjævne den skævvridning de har fået i kønsfordelingen af aktive medlemmer i afdelingen, har de lavet en kampagne og en aktivitetskalender der appellerer specielt til piger.
Kampagnen foregår i morgen, som markering af kvindernes internationale kampdag (8. marts) for at gøre opmærksom på løngabet, der trods mange års kamp for ligestilling stadig findes mellem mænd og kvinder.
Indsatsen er først og fremmest på det lokale gymnasium og godkendelse er indhentet fra rektor. DSU Sønderborg har meget præcist formuleret målsætning for hvad de vil have ud af kampagnen, og jeg glæder mig til fortsat at følge med i, hvordan deres lokale handlingsplan for ligestilling i afdelingen går.
Held og lykke og god tur ”på gaden” i morgen, til Sønderborg herfra
Ligestillingsministeren i FN's generalforsamling
Tirsdag d. 6. marts 2007Her er blevet ekstremt koldt i løbet af natten min. -10 grader, og på mit nye hotelværelse kan man ikke lukke vinduet helt – så det var en kold fornøjelse at vågne op til. På vejen til FN bygningen fik jeg mig en ordentlig is-hovedpine, skulle nok have taget en god strikhue med, men troede jo, at jeg skulle bo klods op ad hotellet.
Ministerens tale
I formiddag var jeg i FN’s generalforsamling og høre Eva Kjærs Hansens tale. Det gjorde hun faktisk udmærket, men jeg kan ikke undgå at synes, det er lidt hykleri. Alle ministrene står i generalforsamlingen og skamroser deres eget land – lige fra De forende arabiske emirater til Belarus og Danmark. Eva Kjær talte mest om kvindelige ledere – et område hvor DK ikke har særligt meget at prale af. Men hun formåede alligevel at nævne hvor godt det går, og at en undersøgelse hun har fået gennemført viser, at kvinder i ledelsen giver sorte tal på bundlinien – Det er da flot – men det ændre altså ikke ved det faktum, at kun omkring 4 % af de danske topledere er kvinder. Hun fik også nævnt reproduktive rettigheder, som er et hot emne i EU gruppen her på CSW. Jeg er glad for, at vi i DK ikke er bange for at manifestere vores synspunkt – selvom dele af EU er imod. Så alt i alt en god tale – et 9 tal med pil opad.
Dagens koordinationsmøde på FN missionen blev kort – Vi blev briefet om status for forhandlingerne om ”agreed conclusions” og diskuterede et forslag på HIV/AIDS.
Caucuses
Her til eftermiddag deltog jeg i tre caucuses, som er en slags Ngo-møder hvor der enten debatteres strategier eller specifikke politikområder. Det første handlede om at inddrage mænd og drenge i kvinders ligestilling – et rigtig godt initiativ.
Forskellige baggrunde skabte lidt vanskeligheder i starten – det er ikke så let at debattere når japaneren vil diskuterer barsel – én afrikaner vil tale om omskæring og en anden HIV/AIDS problematikken. Helt andre og klart meget veluddannede kvinder ville tale om diskurser og overordnet inddragelses strategier. Det endte med at blive super spændende alligevel – vi talte mest om generel inddragelse og om at mænd også lægger under for deres køn – også selv om de ikke opfattes som kønnede på samme måde som kvinder.
Jeg tror at fraværet af mænd i debatten skyldes fremmedgørelse – det bliver ofte opfattet som et angreb på mænd når kvinder debattere ligestilling, og det er et stort problem. Samtidigt er der en fejl opfattelse af ligestilling – det handler ikke om at tage magt fra mændene og give den til kvinderne. Overordnet set handler det om empowerment af begge køn. Det handler om at tage magten fra kønnet, så det ikke længere styre en – man får magten og kontroller over sig selv og behøver derfor ikke ligge under for kønsrollerne. Det er en længere diskussion, men jeg vil forsøge at følge emnet lidt, så jeg kan blive klogere på de forskellige problemstillinger.
Ved en fejl var jeg kommet på de afrikanske kvinders caucus. Jeg troede at det handlede om problemstillinger der særligt rammer afrikanske kvinder, men det var et internt møde om deres strategier – Det var noget af et antropologisk studie.
Det sidste caucus jeg var til, var et strategimøde for de europæiske Ngo’er. Der var en helt særlig stemning, og mødet blev ledt af en meget passioneret kvinde. VI diskuterede en fælles grænse for ægteskab på 18 år – USA er desværre meget imod, så det bliver nok svært at opnå. Herudover var der en række forslag som EU – Ngo’erne gerne vil have igennem bl.a. arveret for kvinder ramt af HIV eller AIDS, måling af proces og resultater af FN's ”agreed conclusions”samt ressourcer til at gennemføre. Der blev talt om Det var meget interessant at følge, og det var tydeligt at vi, de danske Ngo’er har det noget lettere end mange af de andre. Det er ikke så galt i EU – men det kan ikke være let at være ligestillingsforkæmper i Pakistan eller Somalia.
Vi gik ud og spiste på Baby Bo’s Cantina, en rigtig god mexicansk restaurant, hvor der var magaritha Happy hour ;o) Lis fra UM, Helle fra Kvinderådet, Kira fra Ligestillingsafdelingen hendes mor og moster og jeg selv havde en rigtig hyggelig aften.
1. dag på CSW
Mandag d. 5. marts 2007
Flyttedag
Min anden dag i New York, har været en anelse turbulent – Da jeg ankom søndag blev jeg som nævnt indkvarteret sammen med resten af den danske delegation, men pga. senere booking var det blevet for dyrt, så i dag er en del af tiden gået med at diskuterer med hotellet om regningen, skifte hotel og pakke ned og op igen. Jeg nåede da også lige at være skyld i et kæmpe skænderi mellem to taxa chauffører, da jeg skulle fra det ene hotel til det andet – Jeg blev en anelse rystet, men det er vel dagligdagen i New York.
Forhandlinger i FN bygningen
Dagen i dag startede ellers nogenlunde stille og roligt med at få adgangskort til FN bygningen. Derefter gik Helle Poulsen fra Kvinderådet og jeg hen i FN bygningens kantine og fik lidt morgenmad. Resten af formiddagen brugte jeg på at lytte til forhandlinger, og her mødte jeg Kira Appel som er rådgiver i Ligestillingsministeriet og repræsentere Danmark i mange af forhandlingerne. Forhandlingerne foregår på den måde, at Tyskland som har EU formandskabet repræsenterer hele EU i forhandlingerne. Repræsentanter fra de andre EU lande sidder så bagved og hjælper til med at holde styr på, hvor EU står i forhold til alle de spørgsmål som kommer op. EU’s holdning forhandles på plads på EU koordinationsmøderne hver morgen, men nogle gange kommer nye forslag til i løbet af forhandlingerne – så er det de medlemsstater der sidder sammen med Tyskerne der får deres dagsorden igennem. Det er en utroligt spændende proces at følge.
Et af de områder som der har været stor uenighed om på koordinationsmøderne er reproduktive rettigheder – herunder retten til abort. Polen, Irland og Malta står stejlt på at det ikke skal være en del af EU’s dagsorden eller ”positions” som det kaldes. Det er meget ærgerligt, da der er behov for et stærkt signal til bl.a. USA og de Afrikanske lande, hvor der er stærke kræfter både imod fri abort og brug af prævention.
Møde i den danske FN mission
Da jeg langt om længe var blevet indkvarteret på det nye hotel, skulle jeg skynde mig ned på den danske FN mission. Det daglige koordinationsmøde var lige gået i gang da jeg kom – havde lidt svært ved at finde det.
Lis Garval fra UM fortalte om nogle forhandlinger hun havde haft bl.a. om ”prenatal sex selection” (valg af børns køn – eks. i Kina hvor kvinderne får abort, hvis de ved at de skal have en pige pga. et barns politikken). Vi diskuterede desuden en et forslag fra Syd Afrika på vegne af Afrika gruppen om FGM (omskæring) – og vi fik mulighed for at komme med kommentarer/ændringsforslag. Man får altså virkelig indflydelse, hvis man vil. Jeg blev desuden bedt om at repræsentere den danske delegation ved en ”Brown bag briefing” med delegationen fra Taiwan onsdag, det skriver jeg mere om senere.
Reception hos WEDO
Da jeg forlod den danske FN mission var klokken over fire, og jeg havde ikke fået hverken vådt eller tørt siden morgenmaden. Jeg besluttede mig for at snuppe en sandwich på vejen tilbage til hotellet. Jeg skulle have været til et såkaldt Linkage Caucus kl. 17.00, men kunne desværre ikke nå det. Jeg tog i stedet til reception hos WEDO (Women’s enviroment and development organization). Her fik jeg hilst på en masse mennesker bl.a. en amerikansk universitets professor som kendte Drude Dahlerup - af alle mennesker ;o). Herudover et par af de ansatte hos WEDO, repræsentanter fra forskellige NGO organisationer og en vinhandler fra New York – Det var en broget flok.
Det er et utroligt spændende miljø og nogle interessante mennesker. Der er en form for behersket optimisme blandt dem – på den ene side ved de at FN er et ekstremt tungt organ, og en meget lille ændring tager måneder og år at få igennem. Samtidigt er FN den eneste mulighed de har, og der ER opnået resultater om end man ikke får noget forærende. Jeg synes det er stærk at de kæmper og bevare deres engagement, selvom det til tider kan se håbløst ud.
Nu vil jeg finde min seng, det bliver en lang dag i morgen. General sekretær i FN Ban Ki-Moon og ligestillingsminister Eva Kjær Hansen skal holde tale i Generalforsamlingen, så det bliver en spændende dag.
Flyttedag
Min anden dag i New York, har været en anelse turbulent – Da jeg ankom søndag blev jeg som nævnt indkvarteret sammen med resten af den danske delegation, men pga. senere booking var det blevet for dyrt, så i dag er en del af tiden gået med at diskuterer med hotellet om regningen, skifte hotel og pakke ned og op igen. Jeg nåede da også lige at være skyld i et kæmpe skænderi mellem to taxa chauffører, da jeg skulle fra det ene hotel til det andet – Jeg blev en anelse rystet, men det er vel dagligdagen i New York.
Forhandlinger i FN bygningen
Dagen i dag startede ellers nogenlunde stille og roligt med at få adgangskort til FN bygningen. Derefter gik Helle Poulsen fra Kvinderådet og jeg hen i FN bygningens kantine og fik lidt morgenmad. Resten af formiddagen brugte jeg på at lytte til forhandlinger, og her mødte jeg Kira Appel som er rådgiver i Ligestillingsministeriet og repræsentere Danmark i mange af forhandlingerne. Forhandlingerne foregår på den måde, at Tyskland som har EU formandskabet repræsenterer hele EU i forhandlingerne. Repræsentanter fra de andre EU lande sidder så bagved og hjælper til med at holde styr på, hvor EU står i forhold til alle de spørgsmål som kommer op. EU’s holdning forhandles på plads på EU koordinationsmøderne hver morgen, men nogle gange kommer nye forslag til i løbet af forhandlingerne – så er det de medlemsstater der sidder sammen med Tyskerne der får deres dagsorden igennem. Det er en utroligt spændende proces at følge.
Et af de områder som der har været stor uenighed om på koordinationsmøderne er reproduktive rettigheder – herunder retten til abort. Polen, Irland og Malta står stejlt på at det ikke skal være en del af EU’s dagsorden eller ”positions” som det kaldes. Det er meget ærgerligt, da der er behov for et stærkt signal til bl.a. USA og de Afrikanske lande, hvor der er stærke kræfter både imod fri abort og brug af prævention.
Møde i den danske FN mission
Da jeg langt om længe var blevet indkvarteret på det nye hotel, skulle jeg skynde mig ned på den danske FN mission. Det daglige koordinationsmøde var lige gået i gang da jeg kom – havde lidt svært ved at finde det.
Lis Garval fra UM fortalte om nogle forhandlinger hun havde haft bl.a. om ”prenatal sex selection” (valg af børns køn – eks. i Kina hvor kvinderne får abort, hvis de ved at de skal have en pige pga. et barns politikken). Vi diskuterede desuden en et forslag fra Syd Afrika på vegne af Afrika gruppen om FGM (omskæring) – og vi fik mulighed for at komme med kommentarer/ændringsforslag. Man får altså virkelig indflydelse, hvis man vil. Jeg blev desuden bedt om at repræsentere den danske delegation ved en ”Brown bag briefing” med delegationen fra Taiwan onsdag, det skriver jeg mere om senere.
Reception hos WEDO
Da jeg forlod den danske FN mission var klokken over fire, og jeg havde ikke fået hverken vådt eller tørt siden morgenmaden. Jeg besluttede mig for at snuppe en sandwich på vejen tilbage til hotellet. Jeg skulle have været til et såkaldt Linkage Caucus kl. 17.00, men kunne desværre ikke nå det. Jeg tog i stedet til reception hos WEDO (Women’s enviroment and development organization). Her fik jeg hilst på en masse mennesker bl.a. en amerikansk universitets professor som kendte Drude Dahlerup - af alle mennesker ;o). Herudover et par af de ansatte hos WEDO, repræsentanter fra forskellige NGO organisationer og en vinhandler fra New York – Det var en broget flok.
Det er et utroligt spændende miljø og nogle interessante mennesker. Der er en form for behersket optimisme blandt dem – på den ene side ved de at FN er et ekstremt tungt organ, og en meget lille ændring tager måneder og år at få igennem. Samtidigt er FN den eneste mulighed de har, og der ER opnået resultater om end man ikke får noget forærende. Jeg synes det er stærk at de kæmper og bevare deres engagement, selvom det til tider kan se håbløst ud.
Nu vil jeg finde min seng, det bliver en lang dag i morgen. General sekretær i FN Ban Ki-Moon og ligestillingsminister Eva Kjær Hansen skal holde tale i Generalforsamlingen, så det bliver en spændende dag.
Ankomst til New York og møde med WIDE
Søndag d. 4. marts 2007
Surprise
Jeg ankom til Newark lufthavn kl. 15.15 lokal tid efter en 9 timer lang flyvetur. Da jeg skulle gå ombord på flyet, stødte jeg ind i folketingest socialudvalg. René Skau Björnsson, som er en af mine chefer, fik sig noget af en overraskelse, han vidste åbenbart ikke, at jeg også skulle til New York.
The big Apple
New York er en fantastisk by. Den overvælder en – man føler sig lille, men samtidig er det som om hele verden ligger åben foran en – Skyskraberne er store som bjerge, millioner har deres hjem eller arbejde her, men samtidigt er Manhattan ikke større, end at man kan gå fra den ene side af øen til den anden på under en time. Nu er New York jo meget mere end blot Manhattan – men her er absolut alt hvad hjertet begærer på den forholdsvis lille ø.
Møde med WIDE om FN reform
Jeg ankom til hotellet, som ligger et stenkast fra FN bygningen, og da jeg havde pakket ud, mødtes jeg med Gea som er Hollænder og ansat hos WIDE (network Women In development Europe). Gea satte mig ind i WIDE’s position i forhold til den forhåbentligt forestående reform af FN. Kritikken af den nuværende struktur går på, at der er rigtig meget snak og mange løfter i forhold til at sikre kvinders rettigheder og fremme kvinders ligestilling globalt, men der mangler opfølgning og konkret handling.
For få midler
Desuden kritiseres det, at der er alt for få midler til arbejdet. De tre organisationer der arbejder med kvinder/ligestilling/udvikling under FN (UNIFEM, OSAGI og DAW) får tilsammen kun $65 mio. til sammenligning får UNICEF $2 mia. Så selvom de gode intentioner er der når verdens ledere mødes og der samtidigt er bred enighed om at ligestilling er den bedste vej til udvikling – så bliver meget ved snakken.
Foren kræfterne
Efter verdenstopmødet i 2005 nedsatte Kofi Annan et panel, der skulle undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan en sådan reform kunne se ud. En af deres anbefalinger var at lægge de tre ”kvinde” organisationer sammen til en. Det bakkes op af en lang række kvindeorganisationer (WIDE, WEDO mfl.) og Danmark er sammen med resten af Norden med til at bakke op. Desværre er ikke alle medlemslandende med på reformen, men der er stadig håb, og reformen er et af de emner som debatteres på dette års CSW.
Gea og jeg spiste aftensmad sammen i Little Italy, og det var et meget spændende og hyggeligt møde, hvor vi fik talt om lidt af hvert. Jeg var desværre meget træt - jetlag og den 6 timers tidsforskel, betød at uret i min krop viste 3.00 om natten. Vi aftalte at holde kontakten over e-mail og tog hver til sit.
Surprise
Jeg ankom til Newark lufthavn kl. 15.15 lokal tid efter en 9 timer lang flyvetur. Da jeg skulle gå ombord på flyet, stødte jeg ind i folketingest socialudvalg. René Skau Björnsson, som er en af mine chefer, fik sig noget af en overraskelse, han vidste åbenbart ikke, at jeg også skulle til New York.
The big Apple
New York er en fantastisk by. Den overvælder en – man føler sig lille, men samtidig er det som om hele verden ligger åben foran en – Skyskraberne er store som bjerge, millioner har deres hjem eller arbejde her, men samtidigt er Manhattan ikke større, end at man kan gå fra den ene side af øen til den anden på under en time. Nu er New York jo meget mere end blot Manhattan – men her er absolut alt hvad hjertet begærer på den forholdsvis lille ø.
Møde med WIDE om FN reform
Jeg ankom til hotellet, som ligger et stenkast fra FN bygningen, og da jeg havde pakket ud, mødtes jeg med Gea som er Hollænder og ansat hos WIDE (network Women In development Europe). Gea satte mig ind i WIDE’s position i forhold til den forhåbentligt forestående reform af FN. Kritikken af den nuværende struktur går på, at der er rigtig meget snak og mange løfter i forhold til at sikre kvinders rettigheder og fremme kvinders ligestilling globalt, men der mangler opfølgning og konkret handling.
For få midler
Desuden kritiseres det, at der er alt for få midler til arbejdet. De tre organisationer der arbejder med kvinder/ligestilling/udvikling under FN (UNIFEM, OSAGI og DAW) får tilsammen kun $65 mio. til sammenligning får UNICEF $2 mia. Så selvom de gode intentioner er der når verdens ledere mødes og der samtidigt er bred enighed om at ligestilling er den bedste vej til udvikling – så bliver meget ved snakken.
Foren kræfterne
Efter verdenstopmødet i 2005 nedsatte Kofi Annan et panel, der skulle undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan en sådan reform kunne se ud. En af deres anbefalinger var at lægge de tre ”kvinde” organisationer sammen til en. Det bakkes op af en lang række kvindeorganisationer (WIDE, WEDO mfl.) og Danmark er sammen med resten af Norden med til at bakke op. Desværre er ikke alle medlemslandende med på reformen, men der er stadig håb, og reformen er et af de emner som debatteres på dette års CSW.
Gea og jeg spiste aftensmad sammen i Little Italy, og det var et meget spændende og hyggeligt møde, hvor vi fik talt om lidt af hvert. Jeg var desværre meget træt - jetlag og den 6 timers tidsforskel, betød at uret i min krop viste 3.00 om natten. Vi aftalte at holde kontakten over e-mail og tog hver til sit.
Blog fra den 51. CSW session
Fra mandag d. 5. - fredag d. 9. marts skal jeg deltage i FN's kvindekommissions møde i New York. Det er KULU (Kvindernes U-Lands Udvalg), som har giver mig denne enestående mulighed for at opleve FN forhandlinger, om hvordan vi sikre kvinders rettigheder og muligheder i verden, på helt nært hold. Møder har desværre ikke den store medie bevågenhed - slet ikke i Danmark, og jeg vil derfor bruge vores blog til at skrive om de løbende resultaterne af forhandlingerne, parallel aktiviteter og alle de andre oplevelser jeg får i disse fem dage.
Med venlig hilsen
Dina Staal
Med venlig hilsen
Dina Staal
PES op på ligestillingsfronten igen
Denne interessante kampagne er iværksat af PES.
Jeg kan kun opfordre alle til at deltage og laver deres eget lille opråb. Find den danske udgave forneden - print + klip = kampagne!
Ligestillingsarbejdet handler fortsat om oplysning. Uvidenhed om de reele forhold skaber tilbageholdenhed for tiltag, der kan hjælpe til en højere grad af ligestilling.
Jeg kan kun opfordre alle til at deltage og laver deres eget lille opråb. Find den danske udgave forneden - print + klip = kampagne!
Ligestillingsarbejdet handler fortsat om oplysning. Uvidenhed om de reele forhold skaber tilbageholdenhed for tiltag, der kan hjælpe til en højere grad af ligestilling.
Tøvende sejr for ligestillingen
I weekenden stemte Portugal om den fri abort. 61 % for, men kun en deltagelse på 44%.
Det er et skridt fremad der må anerkendes og til dels fejres, men det er ikke overbevisende. Heldigvis for de Portugisiske unge kvinder sidder der socialdemokrater ved magten, der tør gennemføre en fri abort lov trods den lave valgdeltagelse.
Abortsagen er en socialdemokratisk hjertesag, da vi som socialdemokrater går ind for et positivt frihedsbegreb. Hvert menneske har ret til sig selv og sin krop og til at forme sit liv, som det nu finder det bedst. I ugerne op til valget kørte de europæiske socialdemokratiske partiorganisation PES en kampagne, for at lægger pres på landet. Dette er en meget vigtig kamp for alle. Vi kan ikke bare nøjes med at sidde tilfredse tilbage i Danmark fordi vi har fri abort. Vi har ansvar for andre. I første tur for dem inden for EU, som vi skal samarbejde med og i anden runde resten af verden.
Vi må ikke lade religion styrer de love vi bevæger os efter. At folk har et religiøst forhold til abort, er en privatsag. Staten skal ikke tage sig af gudfrygtigheden. Det har vi kirken til.
Det er et skridt fremad der må anerkendes og til dels fejres, men det er ikke overbevisende. Heldigvis for de Portugisiske unge kvinder sidder der socialdemokrater ved magten, der tør gennemføre en fri abort lov trods den lave valgdeltagelse.
Abortsagen er en socialdemokratisk hjertesag, da vi som socialdemokrater går ind for et positivt frihedsbegreb. Hvert menneske har ret til sig selv og sin krop og til at forme sit liv, som det nu finder det bedst. I ugerne op til valget kørte de europæiske socialdemokratiske partiorganisation PES en kampagne, for at lægger pres på landet. Dette er en meget vigtig kamp for alle. Vi kan ikke bare nøjes med at sidde tilfredse tilbage i Danmark fordi vi har fri abort. Vi har ansvar for andre. I første tur for dem inden for EU, som vi skal samarbejde med og i anden runde resten af verden.
Vi må ikke lade religion styrer de love vi bevæger os efter. At folk har et religiøst forhold til abort, er en privatsag. Staten skal ikke tage sig af gudfrygtigheden. Det har vi kirken til.
DSU: Nej til underernærede modeller
Fra den 7. – 11. februar afholdes den første af årets to modeuger i København. Mens hele det fashionable jetset, de veletablerede modehuse og 20.000 modeindkøbere fra mere end 40 lande står på den anden ende, går DSU på gaden for at sige nej til underernærede modeller.
DSU kræver, at regeringen tager et ansvar på. Specielt sundhedsminister Lars Løkke og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen må på banen. Det udtaler DSUs næstformand, Isabella Frenning:
” Regeringen bør helt klart lovgive på området”, siger Isabella Frenning. Hun er oprevet over, at modebranchen i Danmark selv afviser at tage et ansvar. I Spanien og Italien har man indført, at modeller der er meget underernærede ikke får lov til optræde som model ved store arrangementer. Danmark bør følge det gode eksempel og stille krav til, hvor tynde modebranchens kvindeidealer må være.
” Det er indimellem nogle helt vanvittige kvindeidealer, vi oplever i forbindelse med disse modeuger ”, siger Isabella Frenning. Hun mener, at de ekstremt tynde modeller skaber et misvisende billede af, hvordan sunde og raske kvinder bør se ud.
Derfor vil DSU være at finde i forbindelse med Copenhagen Fashion Week med kampagnen, ”Nej til underernærede modeller”
For yderligere kommentarer kan næstformanden for DSU, Isabella Frenning, kontaktes på telefon 30 233 283.
DSU kræver, at regeringen tager et ansvar på. Specielt sundhedsminister Lars Løkke og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen må på banen. Det udtaler DSUs næstformand, Isabella Frenning:
” Regeringen bør helt klart lovgive på området”, siger Isabella Frenning. Hun er oprevet over, at modebranchen i Danmark selv afviser at tage et ansvar. I Spanien og Italien har man indført, at modeller der er meget underernærede ikke får lov til optræde som model ved store arrangementer. Danmark bør følge det gode eksempel og stille krav til, hvor tynde modebranchens kvindeidealer må være.
” Det er indimellem nogle helt vanvittige kvindeidealer, vi oplever i forbindelse med disse modeuger ”, siger Isabella Frenning. Hun mener, at de ekstremt tynde modeller skaber et misvisende billede af, hvordan sunde og raske kvinder bør se ud.
Derfor vil DSU være at finde i forbindelse med Copenhagen Fashion Week med kampagnen, ”Nej til underernærede modeller”
For yderligere kommentarer kan næstformanden for DSU, Isabella Frenning, kontaktes på telefon 30 233 283.
Kampagne: Stil krav til modebranchens kvindeidealer
Fra d.7-11.februar opfordres alle DSU-afdelinger til at gå på kampagne en enkelt eftermiddag eller lign. rundt omkring i landet med et opråb til Sundhedsminister Lars Løkke og Ligestillingsminister Eva Kjer om at stille krav til modebranchens anvendelse af modeller.
I periode d.7-11.feb. er der modeuge i København. Modebranchen har afvist at følge WHOs anbefalinger om at indføre BMI på 18,5 (målet for underernæring) som grænse for, hvornår modeller er for magre til at optæde som kvindeidealer. Anbefalingen er fulgt i Italien og Spanien, men den danske modebranche afviser den med, at de hellere vil bruge deres sunde fornuft.... Derfor opfordrer vi de to ovenstående ministre til at gribe ind.
Kampagnen er udformet som en kopieret folder. Forsiden fremstiller tegningen af en spinkel gren (eller pind, om man vil) kombineret med teksten 'har du noget tøj, der passer til hende her?' Inde i folderen beskrives så problemerne og opfordringen.
Hvis du kunne tænke dig at være en del af kampen for mere fornuftige kvindeidealer, kan du bestille materiale på tb@dsu.net.
I periode d.7-11.feb. er der modeuge i København. Modebranchen har afvist at følge WHOs anbefalinger om at indføre BMI på 18,5 (målet for underernæring) som grænse for, hvornår modeller er for magre til at optæde som kvindeidealer. Anbefalingen er fulgt i Italien og Spanien, men den danske modebranche afviser den med, at de hellere vil bruge deres sunde fornuft.... Derfor opfordrer vi de to ovenstående ministre til at gribe ind.
Kampagnen er udformet som en kopieret folder. Forsiden fremstiller tegningen af en spinkel gren (eller pind, om man vil) kombineret med teksten 'har du noget tøj, der passer til hende her?' Inde i folderen beskrives så problemerne og opfordringen.
Hvis du kunne tænke dig at være en del af kampen for mere fornuftige kvindeidealer, kan du bestille materiale på tb@dsu.net.
Ikke kun et kvindeproblem
Ny dansk undersøgelse viser at prostitution blandt drenge mellem 15 og 24 år er et stort problem. Problemet rammer socialt skævt og 4 ud af 5 af de prostituerede kommer fra barske miljøer.
Historien kan læses her på avisen.dk og bliver kort sammenfattet af dr.dk her.
Den mandlige prostitution synes ud fra artiklerne at have mere pædofil karakter. Denne personhistorie minder mig om de mange historier, der er dukket op i løbet af de sidste 8 år, om unge piger der prostituerer sig over internettet for penge, mærkevare, smykker og mobiltelefoner.
Jeg finder det svært at tro, at der findes flere mandlig prostituerede i Danmark end kvindelige, når man tager alle minoriteter og aldersgrupper med, men man bør da tage seriøst at flere danske drenge end danske piger prostituerer sig i ung alder. Det mest interessante er i virkeligheden, hvorfor de unge drenge gør det oftere, og hvor længe det har forholdt sig sådan. Tidsperspektivet kan man kun gisne om, da det som beskrevet i artiklerne, er en meget skjult form for prostitution.
Grunden beskrives i artiklerne simpelt som afhængighed af penge, men det virker ufuldstændigt, for det forklarer ikke hvorfor det især er unge drenge. Hvad er det i vores samfund, der får drengene til at sælge sig selv? Er det manglende tolerance fra samfundets side omkring homoseksualitet (noget kunne tyde på det i ovennævnte artikel)? Er det et særligt krav, kun drenge skal leve op til om højt forbrug, der kræver mange penge? Er årsagen overhovedet kønsspecifik, eller er det en reaktion på misbrug i barndommen?
Problemstillingen er ret ny, og derfor er der ikke meget viden på området, men når hidtidige undersøgelser viser at 95% af alle prostituerede har været ofre for seksuelt misbrug som børn, er denne tanke nærliggende.
Historien kan læses her på avisen.dk og bliver kort sammenfattet af dr.dk her.
Den mandlige prostitution synes ud fra artiklerne at have mere pædofil karakter. Denne personhistorie minder mig om de mange historier, der er dukket op i løbet af de sidste 8 år, om unge piger der prostituerer sig over internettet for penge, mærkevare, smykker og mobiltelefoner.
Jeg finder det svært at tro, at der findes flere mandlig prostituerede i Danmark end kvindelige, når man tager alle minoriteter og aldersgrupper med, men man bør da tage seriøst at flere danske drenge end danske piger prostituerer sig i ung alder. Det mest interessante er i virkeligheden, hvorfor de unge drenge gør det oftere, og hvor længe det har forholdt sig sådan. Tidsperspektivet kan man kun gisne om, da det som beskrevet i artiklerne, er en meget skjult form for prostitution.
Grunden beskrives i artiklerne simpelt som afhængighed af penge, men det virker ufuldstændigt, for det forklarer ikke hvorfor det især er unge drenge. Hvad er det i vores samfund, der får drengene til at sælge sig selv? Er det manglende tolerance fra samfundets side omkring homoseksualitet (noget kunne tyde på det i ovennævnte artikel)? Er det et særligt krav, kun drenge skal leve op til om højt forbrug, der kræver mange penge? Er årsagen overhovedet kønsspecifik, eller er det en reaktion på misbrug i barndommen?
Problemstillingen er ret ny, og derfor er der ikke meget viden på området, men når hidtidige undersøgelser viser at 95% af alle prostituerede har været ofre for seksuelt misbrug som børn, er denne tanke nærliggende.
Stærk kvinde i front for ligestillingen
Efter dagens store ordfører rokade er Anne-Marie Meldgaard blevet ligestillingsordfører for Socialdemokraterne.
Den tidliger ligestillingsordfører Kirsten Brosbøl er blevet fødevareordfører og Anne-Marie Meldgaard, som tidligere har været skatte- og integrationsordfører, overtager nu posten som ligestillingsordfører.
Hendes mærkesager ligger tæt op af de områder, som vi i DSU har arbejdet med, og hun har også valgt at definere ligestilling bredt:
"Som socialdemokraternes nye ligestillingsordfører har jeg fået en vigtig opgave. Regeringens ligestillingspolitik er i bedste fald ikke eksisterende i værste fald et tilbage skridt. Det skal de høre for, for vi er langt fra færdige med at sikre ligestillingen i Danmark.
Tiden er løbet fra ligestilling som en kvindesag, ligestilling berøre alle - kvinder, mænd, homoseksuelle, indvandrere, handicappede mfl. Der er selvfølgelig stadig mange områder, hvor vi slet ikke er kommet langt nok med kønsligestillingen og der er masser af udfordringer i forhold til at få skabt ligeløn, ligestilling i fohold til pensionsopsparinger, flere kvinder på ledelsesposterne, bedre muligheder for, at mænd kan få barsel og skabe sammenhæng i moderne familiers hverdag . Men ligestilling handler også om diskrimination af homoseksuelle, etnisk ligestilling og lige adgang til uddannelse og arbejde for handicappede. Ligestilling har fået en meget bredere definition, og jeg vil arbejde for ligestilling på alle fronter."
Den tidliger ligestillingsordfører Kirsten Brosbøl er blevet fødevareordfører og Anne-Marie Meldgaard, som tidligere har været skatte- og integrationsordfører, overtager nu posten som ligestillingsordfører.
Hendes mærkesager ligger tæt op af de områder, som vi i DSU har arbejdet med, og hun har også valgt at definere ligestilling bredt:
"Som socialdemokraternes nye ligestillingsordfører har jeg fået en vigtig opgave. Regeringens ligestillingspolitik er i bedste fald ikke eksisterende i værste fald et tilbage skridt. Det skal de høre for, for vi er langt fra færdige med at sikre ligestillingen i Danmark.
Tiden er løbet fra ligestilling som en kvindesag, ligestilling berøre alle - kvinder, mænd, homoseksuelle, indvandrere, handicappede mfl. Der er selvfølgelig stadig mange områder, hvor vi slet ikke er kommet langt nok med kønsligestillingen og der er masser af udfordringer i forhold til at få skabt ligeløn, ligestilling i fohold til pensionsopsparinger, flere kvinder på ledelsesposterne, bedre muligheder for, at mænd kan få barsel og skabe sammenhæng i moderne familiers hverdag . Men ligestilling handler også om diskrimination af homoseksuelle, etnisk ligestilling og lige adgang til uddannelse og arbejde for handicappede. Ligestilling har fået en meget bredere definition, og jeg vil arbejde for ligestilling på alle fronter."
Danmark er et ligestillings U-land
Hvis der skulle være nogen der stadig var i tvivl om ligestillingsdiskussionen stadig er relevant i DK kan man bare læse denne artikkel
Selv lande der har kæmpe problemer med sexturisme klarer sig bedre end vi i Danmark, når det kommer til kvinder i front.
Sidst i artiklen bliver diskussionen om kvoter igen taget op.
Jeg mener, der er en grundlæggende forskel i forudsætningerne for at diskutere kvoter mellem erhvervslivet og det politiske system. For selv om erhvervslivet bevæger sig mere og mere i den retning, vil de kriterier, man bliver valgt ud fra i det politiske system, altid være mere omsiggribende i ens privatliv.
Man vælger ikke kun en politikere ud fra uddannelse og erfaring. Valget handler om hele identiteten. Er kandidaten jordbunden, idealistisk, akademisk, folkelig? Er kandidaten familiemenneske, logikker, troværdig? Har de kontakt med vælgerens hverdag, hvad er deres civile status? Har de børn, kan de lide deres nabo eller tror de det værste om fremmede? Derfor vil det kulturelt være at gøre identiteten "kvinde" til et handikap, at vælge positiv særbehandling. "Kvinder" fremstår troværdige som politikere, hvis de har brug for særregler til at vinde folkets gunst.
I det private erhvervsliv derimod, er kvalifikationerne nemmere at sammenligne, uden at trække hele privatlivet med ind i overvejelsen. Derfor bør det ikke gøre en forskel i vurderingen af den bedst egnede kandidat at personen er kvinde. Kulturen er i høj grad taget ud af valgsituationen og derfor mener jeg ikke at kvotering ville være nær så skadelig på bestyrelsesposter. Man kan ikke så tvivl om en kvinde der er uddannet til sit job og har lige så meget erfaring som en hver anden skulle være dårligere kvalificeret fordi hun er valgt på baggrund af et kvotesystem.
Jeg er ikke selv sikker på om det er en ubetinget god idé, eller om man også her vil få tomme resultater uden reel kulturændring, men jeg er åben for at følge projekterne i Norge og Sverige.
Det bliver først rigtig interessant at se, hvordan det så går når man engang ophæver kvoterne. Vil rollemodellerne og forgangskvinderne bærer en kulturændring med sig, der gør at mændene holder op med kun at vælge hinanden? Vil kvinderne lave samme manøvre og ikke pege på yngre mænd? Eller vil det virkelig åbne op for at man ikke skæver til køn under ansættelser/konstitueringer.
Jeg er overbevist om at opmærksomheden på, og stigmatiseringen af kønnene som væsentligt forskellige fra hinanden, ikke bliver mindre af at man kvoterer. Faren er at kvotering stigmatiserer mere end det integrerer.
Selv lande der har kæmpe problemer med sexturisme klarer sig bedre end vi i Danmark, når det kommer til kvinder i front.
Sidst i artiklen bliver diskussionen om kvoter igen taget op.
Jeg mener, der er en grundlæggende forskel i forudsætningerne for at diskutere kvoter mellem erhvervslivet og det politiske system. For selv om erhvervslivet bevæger sig mere og mere i den retning, vil de kriterier, man bliver valgt ud fra i det politiske system, altid være mere omsiggribende i ens privatliv.
Man vælger ikke kun en politikere ud fra uddannelse og erfaring. Valget handler om hele identiteten. Er kandidaten jordbunden, idealistisk, akademisk, folkelig? Er kandidaten familiemenneske, logikker, troværdig? Har de kontakt med vælgerens hverdag, hvad er deres civile status? Har de børn, kan de lide deres nabo eller tror de det værste om fremmede? Derfor vil det kulturelt være at gøre identiteten "kvinde" til et handikap, at vælge positiv særbehandling. "Kvinder" fremstår troværdige som politikere, hvis de har brug for særregler til at vinde folkets gunst.
I det private erhvervsliv derimod, er kvalifikationerne nemmere at sammenligne, uden at trække hele privatlivet med ind i overvejelsen. Derfor bør det ikke gøre en forskel i vurderingen af den bedst egnede kandidat at personen er kvinde. Kulturen er i høj grad taget ud af valgsituationen og derfor mener jeg ikke at kvotering ville være nær så skadelig på bestyrelsesposter. Man kan ikke så tvivl om en kvinde der er uddannet til sit job og har lige så meget erfaring som en hver anden skulle være dårligere kvalificeret fordi hun er valgt på baggrund af et kvotesystem.
Jeg er ikke selv sikker på om det er en ubetinget god idé, eller om man også her vil få tomme resultater uden reel kulturændring, men jeg er åben for at følge projekterne i Norge og Sverige.
Det bliver først rigtig interessant at se, hvordan det så går når man engang ophæver kvoterne. Vil rollemodellerne og forgangskvinderne bærer en kulturændring med sig, der gør at mændene holder op med kun at vælge hinanden? Vil kvinderne lave samme manøvre og ikke pege på yngre mænd? Eller vil det virkelig åbne op for at man ikke skæver til køn under ansættelser/konstitueringer.
Jeg er overbevist om at opmærksomheden på, og stigmatiseringen af kønnene som væsentligt forskellige fra hinanden, ikke bliver mindre af at man kvoterer. Faren er at kvotering stigmatiserer mere end det integrerer.
Debatmøder om menneskehandel og prostitution
Socialdemokraterne har lavet en debatrække om prostitution og menneskehandel sammen med 3F og AOF.
Programmet ser godt ud og der er møder i hele landet, løbende fra d. 20. januar i Århus til d. 24.marts i Hovedstaden.
Følgende er overstepperne.dk's egen beskrivelse
-Maja
----------------------------------------------------------
Hver dag købes og sælges mennesker til prostitution i Danmark, i EU, i hele verden. Nogle bortføres og tvinges til sex med op til 20 kunder om dagen. Andre ved godt, de skal prostituere sig, men ikke at hverdagen indebærer frihedsberøvelse, misbrug, vold og voldtægt.
overStepperne.dk, tagligestilling.dk, 3F og AOF-Danmark inviterer til debat om myter og fakta, politik og socialdemokratiske handlemuligheder i forhold til prostitution og menneskehandel i Danmark og EU.
Kom og hør tidl. prostituerede og forfatter Odile Poulsen, Forstander for Reden, Dorit Otzen, Kenneth Reinicke, kønsforsker RUC, ligestillingsordfører Kirsten Brosbøl , MEP Britta Thomsen/Dan Jørgensen samt regionale debattører.
Møderækken finder sted fra januar-marts 2007 og afsluttes d. 24. marts med et større arrangement i København i anledning af "Freedom Day" (se www.stopthetraffick.org)
Bemærk: første møde afholdes allerede på lørdag den 20. januar i Århus.
Tilmelding skal ske til de pågældende nedenstående emailadresser, hvor man samtidig får besked om lokalitet for arrangementet.
Region Midtjylland
By: Århus
Dato: Lørdag d. 20. januar 10.30 – 14.30
Sted: 3F, Rymarken 4, 8210 Århus V.
Tilmelding: mostau@tdcadsl.dk
Region Nordjylland
By: Aalborg
Dato: 10. februar 10.30 – 14.30
Tilmelding: mmh@aof-danmark.dk
Region Syddanmark
By: Odense C
Dato: 10. marts 10.30 – 14.30
Tilmelding: marianne.bruhn@jubii.dk
Region Sjælland
By: Kalundborg
Dato: 17. marts 10.30 – 14.30
Tilmelding cs@net.dialog.dk
Region Hovedstaden
By: København
Dato. 24. marts
Arrangement i anledning af "Freedom Day"
Info: marianne.bruhn@jubii.dk
Programmet ser godt ud og der er møder i hele landet, løbende fra d. 20. januar i Århus til d. 24.marts i Hovedstaden.
Følgende er overstepperne.dk's egen beskrivelse
-Maja
----------------------------------------------------------
Hver dag købes og sælges mennesker til prostitution i Danmark, i EU, i hele verden. Nogle bortføres og tvinges til sex med op til 20 kunder om dagen. Andre ved godt, de skal prostituere sig, men ikke at hverdagen indebærer frihedsberøvelse, misbrug, vold og voldtægt.
overStepperne.dk, tagligestilling.dk, 3F og AOF-Danmark inviterer til debat om myter og fakta, politik og socialdemokratiske handlemuligheder i forhold til prostitution og menneskehandel i Danmark og EU.
Kom og hør tidl. prostituerede og forfatter Odile Poulsen, Forstander for Reden, Dorit Otzen, Kenneth Reinicke, kønsforsker RUC, ligestillingsordfører Kirsten Brosbøl , MEP Britta Thomsen/Dan Jørgensen samt regionale debattører.
Møderækken finder sted fra januar-marts 2007 og afsluttes d. 24. marts med et større arrangement i København i anledning af "Freedom Day" (se www.stopthetraffick.org)
Bemærk: første møde afholdes allerede på lørdag den 20. januar i Århus.
Tilmelding skal ske til de pågældende nedenstående emailadresser, hvor man samtidig får besked om lokalitet for arrangementet.
Region Midtjylland
By: Århus
Dato: Lørdag d. 20. januar 10.30 – 14.30
Sted: 3F, Rymarken 4, 8210 Århus V.
Tilmelding: mostau@tdcadsl.dk
Region Nordjylland
By: Aalborg
Dato: 10. februar 10.30 – 14.30
Tilmelding: mmh@aof-danmark.dk
Region Syddanmark
By: Odense C
Dato: 10. marts 10.30 – 14.30
Tilmelding: marianne.bruhn@jubii.dk
Region Sjælland
By: Kalundborg
Dato: 17. marts 10.30 – 14.30
Tilmelding cs@net.dialog.dk
Region Hovedstaden
By: København
Dato. 24. marts
Arrangement i anledning af "Freedom Day"
Info: marianne.bruhn@jubii.dk
Regeringens ligestillingsinitiativer er tom snak
Regeringens stort opslåede pressemøde, med hele to ministre tilstede, var et kluntet forsøg på at fjerne fokus fra regeringens manglende indsats for ligeløn.
Regeringen fremlagde en hjemmeside, en skriftlig guide, en vejledning og nogle seminarer for særligt interesserede. Men der var ingen nye regler på vej, som kan sikre, at der i fremtiden bliver lige løn for arbejde af samme værdi.
Der er brug for mere håndgribelige og forpligtende initiativer, hvis vi skal sikre ligeløn på det danske arbejdsmarked. Regeringen er åbenbart af den opfattelse, at ligelønnen nok skal indfinde sig, det er bare et spørgsmål om tid. Men den fejlslutning modsvares af flere undersøgelser, som viser at kvinderne bredt set ikke er bedre stillet på arbejdsmarked i dag, end de var for ti år siden, hverken hvad angår løn eller muligheder for at avancere.
I DSU er holdningen til ligeløn klar - Det er et fælles ansvar som vi ikke kan overlade til virksomheder og ansatte. Vi har vedtaget en række gode forslag, som regeringen kunne lære noget af.
Uddrag fra landsmøde vedtagelsen om ligestilling i 2005:
På det danske arbejdsmarked eksisterer stadig store kønsrelaterede lønforskelle. Løngabet mellem mænd og kvinder er i dag på 15-20 %. Størstedelen af forskellene kan forklares med uddannelse, valg af branche og ancinitet. Men min. 6,6 % kan ikke forklares. De færreste er klar over, hvilke lønforhold deres kollegaer er ansat under, og har derfor svært ved at gennemskue, om der forefinder lønforskelle. Gennemsigtighed i virksomhedens lønforhold er derfor en afgørende faktor for at sikre ligestilling.
Derfor kræver DSU, at samtlige danske virksomheder skal udarbejde kønsopdelte lønstatistikker og ligestillingsregnskaber, så de ansatte kan følge med i, om der er forskel på mandlige og kvindelige ansattes lønninger.
DSU mener i den sammenhæng også, at der skal oprettes et center for ligestillingsvurdering og rådgivning. Centrets opgave skal være at vurdere og rådgive virksomheder og offentlige myndigheder i ligestilling.
Vurderingen skal foretages af ligestillingskonsulenter på baggrund af ligestillingsregnskaber, lønstatistik, interviews med ansatte og ledere samt markedsføring. Resultaterne skal offentliggøres på en let tilgængelig, offentlig hjemmeside.
Ligestillingsvurderinger skal omfatte et udvalgt antal virksomheder med over 10 ansatte, og skal ved siden af kønsligestilling også omfatte etnisk ligestilling.
Det er i øvrigt min holdning, at vi bør afskaffe hemmelighedskræmmeriet omkring løn, enten ved at tvinge virksomheder til at offentliggøre medarbejdernes løn, eller ved at få åbne skatte bøger så man har mulighed for at se hvad kollegaen tjener. I må meget gerne kommentere eller komme med egne bud på, hvordan vi bedst kan sikre ligeløn.
Både Socialdemokraterne og 3f kritisere regeringens initiativer og samtidigt fremlagt deres egne ideer:
3f: http://forsiden.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070112/LIGESTILLING/70112003/2140
Socialdemokraterne:
http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=142385
Regeringen fremlagde en hjemmeside, en skriftlig guide, en vejledning og nogle seminarer for særligt interesserede. Men der var ingen nye regler på vej, som kan sikre, at der i fremtiden bliver lige løn for arbejde af samme værdi.
Der er brug for mere håndgribelige og forpligtende initiativer, hvis vi skal sikre ligeløn på det danske arbejdsmarked. Regeringen er åbenbart af den opfattelse, at ligelønnen nok skal indfinde sig, det er bare et spørgsmål om tid. Men den fejlslutning modsvares af flere undersøgelser, som viser at kvinderne bredt set ikke er bedre stillet på arbejdsmarked i dag, end de var for ti år siden, hverken hvad angår løn eller muligheder for at avancere.
I DSU er holdningen til ligeløn klar - Det er et fælles ansvar som vi ikke kan overlade til virksomheder og ansatte. Vi har vedtaget en række gode forslag, som regeringen kunne lære noget af.
Uddrag fra landsmøde vedtagelsen om ligestilling i 2005:
På det danske arbejdsmarked eksisterer stadig store kønsrelaterede lønforskelle. Løngabet mellem mænd og kvinder er i dag på 15-20 %. Størstedelen af forskellene kan forklares med uddannelse, valg af branche og ancinitet. Men min. 6,6 % kan ikke forklares. De færreste er klar over, hvilke lønforhold deres kollegaer er ansat under, og har derfor svært ved at gennemskue, om der forefinder lønforskelle. Gennemsigtighed i virksomhedens lønforhold er derfor en afgørende faktor for at sikre ligestilling.
Derfor kræver DSU, at samtlige danske virksomheder skal udarbejde kønsopdelte lønstatistikker og ligestillingsregnskaber, så de ansatte kan følge med i, om der er forskel på mandlige og kvindelige ansattes lønninger.
DSU mener i den sammenhæng også, at der skal oprettes et center for ligestillingsvurdering og rådgivning. Centrets opgave skal være at vurdere og rådgive virksomheder og offentlige myndigheder i ligestilling.
Vurderingen skal foretages af ligestillingskonsulenter på baggrund af ligestillingsregnskaber, lønstatistik, interviews med ansatte og ledere samt markedsføring. Resultaterne skal offentliggøres på en let tilgængelig, offentlig hjemmeside.
Ligestillingsvurderinger skal omfatte et udvalgt antal virksomheder med over 10 ansatte, og skal ved siden af kønsligestilling også omfatte etnisk ligestilling.
Det er i øvrigt min holdning, at vi bør afskaffe hemmelighedskræmmeriet omkring løn, enten ved at tvinge virksomheder til at offentliggøre medarbejdernes løn, eller ved at få åbne skatte bøger så man har mulighed for at se hvad kollegaen tjener. I må meget gerne kommentere eller komme med egne bud på, hvordan vi bedst kan sikre ligeløn.
Både Socialdemokraterne og 3f kritisere regeringens initiativer og samtidigt fremlagt deres egne ideer:
3f: http://forsiden.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070112/LIGESTILLING/70112003/2140
Socialdemokraterne:
http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=142385
Så kører vi!
Nu er hjemmesiden oppe og jeg håber vi vil få meget gavn af den.
Siden her skal sørge for at alle DSU'ere har adgang til ligestillingsdiskussionen, og jeg glæder mig meget til at høre, hvad netværkets medlemmer har på hjertet.
Hvis du ønsker noget bragt, et indlæg, spørgsmål eller tanke, skal du blot sende det til mhn@dsu.net, så vil jeg oploade det hurtigst muligt.
Ud over diskussioner, vil hjemmesiden her også blive brugt til at opslå forestående ligestillingspolitiske arrangementer, så hvis du synes ligestillingsdiskussionen er interessant, kan jeg kun opfordre til at følge med og tilmelde siden på din eventuelle RSS-læser.
Mvh.
-Maja Højgaard Nielsen
Koordinater for DSU's ligestillingsnetværk
Siden her skal sørge for at alle DSU'ere har adgang til ligestillingsdiskussionen, og jeg glæder mig meget til at høre, hvad netværkets medlemmer har på hjertet.
Hvis du ønsker noget bragt, et indlæg, spørgsmål eller tanke, skal du blot sende det til mhn@dsu.net, så vil jeg oploade det hurtigst muligt.
Ud over diskussioner, vil hjemmesiden her også blive brugt til at opslå forestående ligestillingspolitiske arrangementer, så hvis du synes ligestillingsdiskussionen er interessant, kan jeg kun opfordre til at følge med og tilmelde siden på din eventuelle RSS-læser.
Mvh.
-Maja Højgaard Nielsen
Koordinater for DSU's ligestillingsnetværk
Subscribe to:
Posts (Atom)
