Ligestilling i Sønderborg

Var i tirsdags i Sønderborg, for at diskutere ligestilling med den lokale DSUafdeling. En diskussion, hvor vi kom vidt og bredt rundt, og fik diskuteret ligestilling mellem kønnene i samfundet, fra snart sagt alle relevante indgangsvinkler.

Oplægget var ment som en opfølgning på Sønderborgs indsats for ligestillingen i afdelingen tidligere på året, og der kom, så vidt jeg blev infomeret også 3 nye medlemmer ud af aftenen.

Da vi nåede til den lidt mere uformelle anden halvleg af mødedet, var der ét af medlemmerne, Jesper, som foreslog at man, i stedet for at tro at kønskvotering skulle redde ligestillingen på arbejdsmarkedet og i ledelserne, kunne indføre kønskvotering i ansættelsesudvalgene. En spændende tanke. Idéen er simpelthen at udnytte det faktum, at kvinder er tilbøjelige til at ansætte kvinder og mænd ligeledes med mænd, for at sikre ligelig repræsentation af mænd og kvinder i samfundets top.

Den idé vil jeg tage med videre og prøve at få den udfordret. Umiddelbart kan jeg ikke se hagen ved det. Fortæl mig endelig hvis du kan?

No comments: