Jeg kan se jeg i skyndingen aldrig nåede at fåe lagt billeder op fra selve dagen. Det må der straks rodes bod på.
Initiativet havde tællere ude og der blev optalt omkring 1300 mennesker i demonstrationen. Det var helt fantastisk at gå i optoget og se hvordan sammensætningen var meget bred. Her var alt fra gamle rødstrømper, til unge mænd. Mennesker med handicap, så vel som unge piger med krudt i røven.
Eftermiddagens workshops var velbesøgt og om aftenen, da det var tid til standup og musik strømmede det til med mennekser.
I løbet af dagen skrev yderligere 100 under på hjemmesiden og i dag har vi 1857 underskrifter for et forbud mod sexkøb.
På trods af succesen og den brede opbakning er kampen dog ikke ovre. Mens vi bag initiativet nød en velfortjent påske oprustede sexindustriens lobby med artikler om hvor skønt det er at være prostitueret og hvor krænket de prostituerede føler sig over forbuddet. Det er ærgerligt som pressen fortrækker at skrive historier, der øger romantiseringen af et af danmarks sociale problemer, frem for at gå kritisk til den viden der ligger på området.
Det betyder jo bare at vi må gentage succesen næste år, ind til politikkerne over en bred kam har forstået at Danmark har et moralsk problem ved at lade prostitutionsmarkedet vokse uhindret. Vi skal ikke være et samfund der bare lader stå til, mens flere og flere risikere livog helbred i en af samfundets hårdeste underverdener.
No comments:
Post a Comment