Hanne Vibeke Holst leverede vanen tro en dundertale mod både mændene og de usolidariske kvinder, der var til at føle og røre ved. Hun snakkede om at kvinder skulle forene sig og stå sammen. Den eneste måde vi kan få ligestilling på i følge HVH er at kæmpe skulder mod skulder, uden nogle mænd i vores rækker til at skille os.
Desuden blev begrebet burkakultur indført i debatten. Det handler ikke, som man måske skulle tro ikke om muslimske kvinders ligestillingsproblemer, men om de danske ganske unge piger. Børnehavebørn i lyserødt. Prinsesser på række på første skoledag - og resten af årets 365dage i øvrigt.
Selv var jeg også ret træt af den manglende kreativitet hos de danske mødre, da jeg kørte som hjemmepleje på Vesterbro sidste vinter. Lange rækker af små piger i alt for fint og begrænsende lyserødt tøj.
Det er rigtigt at det ikke giver særlig mange udfoldelsesmuligheder for individet, når alle af ét køn/race/kultur i den grad bliver ensrettet, men som Britta ganske tørt konstaterede til mig bagefter - I EU er det kun Danmark og muslimerne der stadig diskuterer kvinders tøj.
Og hun har ret. Alle de små lyserøde piger er ikke problemet. De er måske endnu et symptom for det der er galt i ligestillingen, nemlig alt for stive kønsroller for begge køns vedkommende, men forandringen kommer altså ikke alene af at de også for lov at gå i resten af regnbuens skala.
Det er netop når vi fjerne fokus fra problemet og begynder at klandre kvinder for deres udseende at vi nærmer os en burkakultur.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment