Helle T: ``Vi er et feministisk parti!´´

Denne formiddag gæstede Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt Kvindekonferencen, for traditionen tro at starte lørdagen.

Hun lagde ud med at fastlægge ét. Socialdemokraterne er et feministisk parti. I følge Helle afspejles dette af vores politik. Som socialdemokrat tager man udgangspunkt i almindelige menneskers hverdag og dermed også kvindernes hverdag. Velfærdsrettigheder skal også til for at sikre ligestilling, for des mindre velfærdstaten tager sig af, des mere gratis arbejde skal kvinderne tage, for at få familierne til at holde sammen.

Hun konfronterede også BTs artikel om hendes bortrejste mand og det demokratiske problem det åbenbart skulle være. Ikke et problem Helle genkender, for hvis hendes til tider bortrejste mand udgør et demokratisk problem, hvilke andre demokratiske instanser kan enlige mødre, hvis mænd slet ikke er der, så indtage?
Som hun citerede Poul Schlüter: Vi har først reel ligestilling, når middelmådige kvinder sidder i topstillinger lige som middelmådige mænd altid har gjort det.

Det sidste hun valgte at bruge tiden på var at påtale hvor stor en udfordring socialdemokraterne har økonomisk i forbindelse med valgkamp. Socialdemokraterne må bare lave så meget kampagne og møde menneskene i den hverdag vi gerne vil ændrer at vi ikke kan overses. Hvis man vil et ligestillet samfund i Danmark må man stemme socialdemokratisk

No comments: