Onsdag d. 7. marts 2007
I nat måtte jeg sove med tøj på og min frakke oven på tæppet, fordi det var så koldt på mit værelse. Der er ikke noget at sige til, at de bruger så meget energi herovre – Vinduet kan ikke lukkes tæt, så kulden fiser lige ind, men så har man selvfølgeligt bare fyret op for radiatoren – det hjælper desværre ikke så forfærdeligt meget. Men man må også bare trække lidt på smilebåndet, og sætte sine problemer i perspektiv – Og perspektiv det får man - efter et par dage sammen med en masse fantastisk seje kvinder, som kæmper for deres medsøstre og for rettigheder vi i Danmark har haft i evigheder. Dermed ikke sagt, at ligestillingsproblemerne i DK ikke er vigtige, det er de.
Mikrolån
Jeg havde besluttet mig for at overvære en paneldebat om ”empowerment of women including microfinance”. Det var utroligt lærerigt, for der kom flere ”nye” aspekter på, som jeg ikke tidligere har hørt om i forbindelse med microfinance (små lån som ofte gives til kvinder i udviklingslandende, der gør dem selvforsørgende – egen definition, der kan være andre mere dækkende). For det første var det ikke kun en lang opremsning af fordelene microcredit, som det eller så ofte er. Der kom mange problemer frem i lyset – Kvinder som har mistet deres ko eller høns pga. natur katastrofer, og ikke har forsikring – ”the storm didn’t blow away the debt”- og så sidder de i en endnu værre situation end før de fik et mikrolån. Hele makro-delen kom også på, den synes jeg ofte bliver glemt i debatten. Det var også et issue at de små lån nok kan holde kvinderne (eller mændene) i live – men decideret udviklende er det næppe at få en enkelt ko. Der mangler mulighed for større lån, og mere industri hvis der skal gang i en reel udvikling. Hermed ikke sagt at mikrolån er en dårlig idé - det kan bare ikke stå alene.
Mødet med Taiwan
Jeg var jo blevet spurgt, om jeg ville tage til brown bag briefing med delegationen fra Taiwan på Tapai Economic and cultural office, så der måtte jeg hen efter frokost.
Inden jeg gik derfra, havde jeg besluttet mig for, at jeg må til Taiwan snart. Det er nogle dejlige mennesker, de er super imødekommende, næsten så man bliver overvældet, og ekstremt høflige. Vi var faktisk ikke så mange – to svenskere, en nordmand, en tjekke, en kroat og jeg selv, resten var taiwanere. Jeg var helt vild med deres måde at fortælle om ligestillingssituationen i Taiwan på. To unge piger, den ene gik stadig i ”folkeskole”, fortalte om deres oplevelser med barriere for kvinder. Det kræver altså en god portion mod, at give et så ærligt og umiddelbart billede – især når de vil gøre alt for at gøre et godt indtryk – Men det virkede i hvert tilfælde på mig.
Det var tydeligt at der stadig er en ringeagt for piger og kvinder i Taiwan – de er ikke ønskede om man vil. En fortalte at hun, til trods for at hun var det ældste barn, fik af vide, at det kun var hendes lillebror som kunne få en uddannelse. En anden mente at det var uddannelsessystemet som gjorde drenge klogere end piger, og en tredje kom til selskabet store fornøjelse til at sige, at det eneste med kvinder drengene interesserede sig for var deres ”but” ;o) Ambassadøren så noget beklemt ud ved den bemærkning. Da oplæg og diskussion var færdig, gjorde jeg meget ud af at fortælle dem, hvor opløftende det var, at de havde valgt at gøre det på den måde. De er ufatteligt elskværdige mennesker, og det var næsten ikke til at komme derfra igen, for de ville alle gerne tale med en. Det gjorde helt ondt at høre dem tale om FN, og hvor gerne de ville være med og, hvor svært det var bare for NGOer at få lov at deltage på aktiviteter i FN. Jeg blev desværre nødt til at gå, men fik udvekslet oplysninger med et par stykker, så der skal nok være mulighed for at udveksle flere erfaringer.
Resten af dagen gik med caucuses (se billede) som jeg også gerne ville fortælle mere om, men er simpelthen så træt – klokken er tolv om natten her - seks om morgenen hos jer - og jeg er stadig ramt af jetlag og tidsforskel.
Tusind tak for de rosende ord Isabella, jeg er rigtig glad for at bloggen bliver læst – og for den positive feedback på skrivestilen – den er jo lidt anderledes og dagbogs-agtig – men jeg håber at den kan nå en anden målgruppe end ”the usual suspects” i DSU ;o)
I må meget gerne kommentere eller stille spørgsmål – det gør man ved at trykke der, hvor der står ”0 svar”.
I nat måtte jeg sove med tøj på og min frakke oven på tæppet, fordi det var så koldt på mit værelse. Der er ikke noget at sige til, at de bruger så meget energi herovre – Vinduet kan ikke lukkes tæt, så kulden fiser lige ind, men så har man selvfølgeligt bare fyret op for radiatoren – det hjælper desværre ikke så forfærdeligt meget. Men man må også bare trække lidt på smilebåndet, og sætte sine problemer i perspektiv – Og perspektiv det får man - efter et par dage sammen med en masse fantastisk seje kvinder, som kæmper for deres medsøstre og for rettigheder vi i Danmark har haft i evigheder. Dermed ikke sagt, at ligestillingsproblemerne i DK ikke er vigtige, det er de.
Mikrolån
Jeg havde besluttet mig for at overvære en paneldebat om ”empowerment of women including microfinance”. Det var utroligt lærerigt, for der kom flere ”nye” aspekter på, som jeg ikke tidligere har hørt om i forbindelse med microfinance (små lån som ofte gives til kvinder i udviklingslandende, der gør dem selvforsørgende – egen definition, der kan være andre mere dækkende). For det første var det ikke kun en lang opremsning af fordelene microcredit, som det eller så ofte er. Der kom mange problemer frem i lyset – Kvinder som har mistet deres ko eller høns pga. natur katastrofer, og ikke har forsikring – ”the storm didn’t blow away the debt”- og så sidder de i en endnu værre situation end før de fik et mikrolån. Hele makro-delen kom også på, den synes jeg ofte bliver glemt i debatten. Det var også et issue at de små lån nok kan holde kvinderne (eller mændene) i live – men decideret udviklende er det næppe at få en enkelt ko. Der mangler mulighed for større lån, og mere industri hvis der skal gang i en reel udvikling. Hermed ikke sagt at mikrolån er en dårlig idé - det kan bare ikke stå alene.
Mødet med Taiwan
Jeg var jo blevet spurgt, om jeg ville tage til brown bag briefing med delegationen fra Taiwan på Tapai Economic and cultural office, så der måtte jeg hen efter frokost.
Inden jeg gik derfra, havde jeg besluttet mig for, at jeg må til Taiwan snart. Det er nogle dejlige mennesker, de er super imødekommende, næsten så man bliver overvældet, og ekstremt høflige. Vi var faktisk ikke så mange – to svenskere, en nordmand, en tjekke, en kroat og jeg selv, resten var taiwanere. Jeg var helt vild med deres måde at fortælle om ligestillingssituationen i Taiwan på. To unge piger, den ene gik stadig i ”folkeskole”, fortalte om deres oplevelser med barriere for kvinder. Det kræver altså en god portion mod, at give et så ærligt og umiddelbart billede – især når de vil gøre alt for at gøre et godt indtryk – Men det virkede i hvert tilfælde på mig.
Det var tydeligt at der stadig er en ringeagt for piger og kvinder i Taiwan – de er ikke ønskede om man vil. En fortalte at hun, til trods for at hun var det ældste barn, fik af vide, at det kun var hendes lillebror som kunne få en uddannelse. En anden mente at det var uddannelsessystemet som gjorde drenge klogere end piger, og en tredje kom til selskabet store fornøjelse til at sige, at det eneste med kvinder drengene interesserede sig for var deres ”but” ;o) Ambassadøren så noget beklemt ud ved den bemærkning. Da oplæg og diskussion var færdig, gjorde jeg meget ud af at fortælle dem, hvor opløftende det var, at de havde valgt at gøre det på den måde. De er ufatteligt elskværdige mennesker, og det var næsten ikke til at komme derfra igen, for de ville alle gerne tale med en. Det gjorde helt ondt at høre dem tale om FN, og hvor gerne de ville være med og, hvor svært det var bare for NGOer at få lov at deltage på aktiviteter i FN. Jeg blev desværre nødt til at gå, men fik udvekslet oplysninger med et par stykker, så der skal nok være mulighed for at udveksle flere erfaringer.
Resten af dagen gik med caucuses (se billede) som jeg også gerne ville fortælle mere om, men er simpelthen så træt – klokken er tolv om natten her - seks om morgenen hos jer - og jeg er stadig ramt af jetlag og tidsforskel.
Tusind tak for de rosende ord Isabella, jeg er rigtig glad for at bloggen bliver læst – og for den positive feedback på skrivestilen – den er jo lidt anderledes og dagbogs-agtig – men jeg håber at den kan nå en anden målgruppe end ”the usual suspects” i DSU ;o)
I må meget gerne kommentere eller stille spørgsmål – det gør man ved at trykke der, hvor der står ”0 svar”.
3 comments:
Hej Dina
Hvor er det en spændende tur, du er ude på! Jeg følger dine rapportager løbende, og det lyder til at være en virkelig god mulighed for dig og for DSU at være der.
Hvis du laver kontakter, der kan være interessante for DSU's internationale arbejde generelt, må du endelig lige lave en note, så vi kan følge op på det.
Det er alle tiders, at du holder os opdateret. Tak for det og fortsat god tur
Hej.
Jeg laeste Renè Schaus nythedsbrev i morges og fandt ind til denne orientering om ligestilling her og nu.
Det glæder mit halvgamle hjerte, at der stadig "kaempes" rundt omkring i verden for denne gode sag, som er essentiel for al udvikling.
Spaendende at laese nyt på denne dagbogsmåde. God historie.
Hvordan vil det være at samle dit materiale sammen til en lille bog?
Jeg kunne taenke mig at bruge den og dit materiale til vores integrationsprojekt for kvinder i Gellerup "...fra fortaelling til forlag". Der er en god portion ivaerksaetteri i min partner, Elina Cullen fra Argentina, og mit projekt.
Med venlig hilsen
Heidi Stein
Hej Heidi,
Tak for din mail.
Jeg har forsøgt at finde din mail adr. gennem René, men det lykkedes ikke. Det lyder som et rigtig spændende projekt, og du er meget velkommen til at skrive til mig på ds@dsu.net.
Venlig hilsen
Dina
Post a Comment