Regeringens stort opslåede pressemøde, med hele to ministre tilstede, var et kluntet forsøg på at fjerne fokus fra regeringens manglende indsats for ligeløn.
Regeringen fremlagde en hjemmeside, en skriftlig guide, en vejledning og nogle seminarer for særligt interesserede. Men der var ingen nye regler på vej, som kan sikre, at der i fremtiden bliver lige løn for arbejde af samme værdi.
Der er brug for mere håndgribelige og forpligtende initiativer, hvis vi skal sikre ligeløn på det danske arbejdsmarked. Regeringen er åbenbart af den opfattelse, at ligelønnen nok skal indfinde sig, det er bare et spørgsmål om tid. Men den fejlslutning modsvares af flere undersøgelser, som viser at kvinderne bredt set ikke er bedre stillet på arbejdsmarked i dag, end de var for ti år siden, hverken hvad angår løn eller muligheder for at avancere.
I DSU er holdningen til ligeløn klar - Det er et fælles ansvar som vi ikke kan overlade til virksomheder og ansatte. Vi har vedtaget en række gode forslag, som regeringen kunne lære noget af.
Uddrag fra landsmøde vedtagelsen om ligestilling i 2005:
På det danske arbejdsmarked eksisterer stadig store kønsrelaterede lønforskelle. Løngabet mellem mænd og kvinder er i dag på 15-20 %. Størstedelen af forskellene kan forklares med uddannelse, valg af branche og ancinitet. Men min. 6,6 % kan ikke forklares. De færreste er klar over, hvilke lønforhold deres kollegaer er ansat under, og har derfor svært ved at gennemskue, om der forefinder lønforskelle. Gennemsigtighed i virksomhedens lønforhold er derfor en afgørende faktor for at sikre ligestilling.
Derfor kræver DSU, at samtlige danske virksomheder skal udarbejde kønsopdelte lønstatistikker og ligestillingsregnskaber, så de ansatte kan følge med i, om der er forskel på mandlige og kvindelige ansattes lønninger.
DSU mener i den sammenhæng også, at der skal oprettes et center for ligestillingsvurdering og rådgivning. Centrets opgave skal være at vurdere og rådgive virksomheder og offentlige myndigheder i ligestilling.
Vurderingen skal foretages af ligestillingskonsulenter på baggrund af ligestillingsregnskaber, lønstatistik, interviews med ansatte og ledere samt markedsføring. Resultaterne skal offentliggøres på en let tilgængelig, offentlig hjemmeside.
Ligestillingsvurderinger skal omfatte et udvalgt antal virksomheder med over 10 ansatte, og skal ved siden af kønsligestilling også omfatte etnisk ligestilling.
Det er i øvrigt min holdning, at vi bør afskaffe hemmelighedskræmmeriet omkring løn, enten ved at tvinge virksomheder til at offentliggøre medarbejdernes løn, eller ved at få åbne skatte bøger så man har mulighed for at se hvad kollegaen tjener. I må meget gerne kommentere eller komme med egne bud på, hvordan vi bedst kan sikre ligeløn.
Både Socialdemokraterne og 3f kritisere regeringens initiativer og samtidigt fremlagt deres egne ideer:
3f: http://forsiden.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070112/LIGESTILLING/70112003/2140
Socialdemokraterne:
http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=142385
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
2 comments:
Dertil kommer at man på Nyhedsavisens hjemmeside (http://avisen.dk/minister-anklages-forhale-loenstatistik-160107.aspx) kan læse at ministeren har udskudt virksomhedernes forpligtelse til at offentliggøre ligestillingsstatestik til 2008 (istedet for 2007, som står i loven)
Tsk tsk
Debatten om åbne skattelister (eller "skattebøger")har faktisk lige været oppe i folketingssalen i dag på foranledning af et beslutningsforslag fra SF. Baggrunder var her, at det skulle mindske skattefusk, men en udemærket sideeffekt er, at man kan gå ind og se hvad ens kollega tjener, og bruge det som udgangspunkt i egen lønforhandling.
Socialdemokraterne var i øvrigt positivt stemt overfor forslaget, omend de ikke ville stemme for de, i den nuværende form.
Post a Comment