Efter dagens store ordfører rokade er Anne-Marie Meldgaard blevet ligestillingsordfører for Socialdemokraterne.
Den tidliger ligestillingsordfører Kirsten Brosbøl er blevet fødevareordfører og Anne-Marie Meldgaard, som tidligere har været skatte- og integrationsordfører, overtager nu posten som ligestillingsordfører.
Hendes mærkesager ligger tæt op af de områder, som vi i DSU har arbejdet med, og hun har også valgt at definere ligestilling bredt:
"Som socialdemokraternes nye ligestillingsordfører har jeg fået en vigtig opgave. Regeringens ligestillingspolitik er i bedste fald ikke eksisterende i værste fald et tilbage skridt. Det skal de høre for, for vi er langt fra færdige med at sikre ligestillingen i Danmark.
Tiden er løbet fra ligestilling som en kvindesag, ligestilling berøre alle - kvinder, mænd, homoseksuelle, indvandrere, handicappede mfl. Der er selvfølgelig stadig mange områder, hvor vi slet ikke er kommet langt nok med kønsligestillingen og der er masser af udfordringer i forhold til at få skabt ligeløn, ligestilling i fohold til pensionsopsparinger, flere kvinder på ledelsesposterne, bedre muligheder for, at mænd kan få barsel og skabe sammenhæng i moderne familiers hverdag . Men ligestilling handler også om diskrimination af homoseksuelle, etnisk ligestilling og lige adgang til uddannelse og arbejde for handicappede. Ligestilling har fået en meget bredere definition, og jeg vil arbejde for ligestilling på alle fronter."
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment