Kvindekamp i Nepal

Sidste oplæg var Binda Pandey, en Nepalesisk kvindeforkæmper, som kom og fortalte om hvad status var i Nepal.

Lige nu kæmper den demokratiske bevægelse selvfølgelig imod diktaturet og i den deltager lige mange mænd og kvinder, så derfor har de taget den beslutning at der i den nye forfatning skal skrives ind (hvis de vinder, vel at mærke) at parlamentet skal have 120 kvinder ud af 240 medlemmer. Det må jo siges at være et meget markant mål.

Men selvom de ikke sigter lavt i den Nepalesiske kvindebevægelse, har de så meget større problemer end vi i Danmark. Et af punkterne de kæmper for er en klassiker - kvindens ret til egen krop. Den gang den danske kvindebevægelse havde det som parole var det i kampen for fri abort. Det er slet ikke på tale i Nepal. Der dækker det over retten til selv at vælge hvornår og med hvem man vil gifte sig. Retten til selv at vælge hvem man vil indgå i et seksuelt forhold til og retten til selv at vælge hvornår man vil lave børn.

De fleste af disse punkter har ikke været et problem længe i Danmark. Retsstatsprincipper har beskyttet kvinder, selv før de havde stemmeret, og det virker for mig fuldstændig utænkeligt at en kvinde ikke skulle have ret til at bestemme hvem hun vil have sex med - i følge lovgivning.

Alt dette synes jeg bare understreger min pointe i artiklen for Kvinden og Samfundet om at nogle diskussioner, som for eksempel retten til fri abort er mere aktuelt at kæmpe for andre steder i verdenen, end at diskuterer herhjemme.